Grøn omstilling, Ørestads-muld og meget mere bynatur - læs højdepunkterne fra året der gik i Ørestads grundejerforeninger og vandlaug!

Der er implementeret tiltag i bydelsdriften, som lige nu og på sigt skal fremme livskvaliteten hos dyr, planter og mennesker / Foto: GFS Ørestad

Grundejerforeningerne gik sammen om grøn omstilling af Ørestads drift og udvikling


I 2020 gik alle Ørestads grundejerforeninger og vandlaug sammen om en samlet strategi og handleplan for den grønne omstilling af bydelens drift og udvikling.

Bestyrelserne i alle fem foreninger trådte ind i aftalen, som har sikret et grænsesøgende driftsniveau hele vejen fra Ørestad Nord til Syd. Dertil har foreningerne forpligtet sig til at overvåge biodiversiteten.

100 % el-drevet værktøj
I flere år har anlægsgartnerfirmaet Grøn Vækst taget sig af den daglige vedligeholdelse og passet de grønne arealer, og det fortsætter de med.

Grøn Vækst vandt nemlig driftsudbuddet i 2020 med en stærk plan for bydelsdriften, som matchede grundejerforeningernes.

I løbet af 2020 er driftsfolkene således overgået til 100 % el-drevet håndværktøj, herunder hækkeklippere og løvblæsere. På sigt skal de også overgå til el-drevne køretøjer.

Grønt affald genanvendes
I 2020 er næsten alt grønt affald blevet genanvendt. Princippet om at genbruge vores ressourcer kaldes cirkulær økonomi og har til formål både at mindske behovet for nye ressourcer og give det grønne materiale ny værdi.

Dette har vi  blandt andet gjort ved at lave kvashegn og kompostbunker af ukrudt, affaldstræ og afhuggede grene.

Bydriften skal fremme livskvaliteten hos dyr, planter og mennesker, og det har alle de nye driftstiltag understøttet.

For eksempel sparer kvashegn ikke kun turen til forbrændingen; de tiltrækker også insekter samtidig med, at de har en ukrudtshæmmende effekt.





Vandlauget var med til at producere Ørestads-muld


Kan vi genbruge vores alger på en frugtbar måde? Det spørgsmål stillede vi i foråret, da Ørestad Vandlaug gik sammen med Amager Skovhjælpere om at undersøge, hvorvidt grønt affald kunne varmkomposteres og blive til muld.


Vandlauget leverede 4,5 tons alger til projektet / Foto: GFS Ørestad

I løbet af 2020 blev 39 tons alger samlet op fra de blå anlæg. Heraf blev 4,5 tons blandet sammen med lokale hestepærer og det udbredte invasive ukrudt gyldenris.

Eksplosiv kompostcocktail
Hvor alger er kvælstofholdige, er planteresterne rige på kulstof. Ved jævnligt at vende kompostblandingerne opnåede man en høj temperatur, som nedbrød affaldsmikset væsentligt hurtigere end ved regulær kompostering.

Og den eksplosive kompostcocktail bar frugt!

Skovhjælperne fik produceret en ægte Ørestads-muld, som interesserede beboere kunne hente helt gratis.

ØICC har skrevet en uddybende artikel om hele projektet - den kan du læse lige her.

Projektet fortsættes i 2021.





Vejen er banet for privat P-kontrol


Grundejerforeningerne i Ørestad Syd, Arenakvarteret og Ørestad City er alle ved at indgå aftaler om at indføre privat P-kontrol på deres arealer. Det blev vedtaget på årets generalforsamlinger.


Ulovligt parkerede biler i Ørestad Syd / Foto: GFS Ørestad

Øget kontrol på parkeringsområdet har længe været et ønske blandt bydelens beboere og brugere - og nu er kontrollen på vej!

Øget kontrol kommer også til at dække et driftsmæssigt behov. Færre uhensigtsmæssige parkeringer vil nemlig spare anlæg såsom fortove for det enorme pres fra køretøjer og sørge for, at de ikke blokerer for adgang samt tømning af skrald.

Syd er nået længst
I Ørestad Syd er man nået længst med aftalen, mens man i Arenakvarteret og City forventer at lægge sig op ad de samme regler som i Syd. Alle tre aftaler forventes at være på plads i løbet af 2021.

I Ørestad Nord har man ikke behandlet spørgsmålet endnu. Her tages sagen op på generalforsamlingen i 2021.





Grønne oaser blev opgraderet


Flere grønne anlæg er i 2020 gået et level op. Det gælder blandt andet Byparken og de tilhørende lommeparker i Ørestad City, hvor der i december blev plantet 10.000 blomsterløg. Det gælder Byfælleden og Skovpladsen i Arnekvarteret. Og så gælder det i særlig grad Grønningen i Ørestad Nord.


Insektsafarien på Grønningen er et af de anlæg, som der blev fokuseret på i 2020 / Foto: GFS Ørestad

Her er den insekthave, som grundejerforeningen i Ørestad Nord anlagde ved siden af daginstitutionen Jorden Rundt i 2018-19, blevet en af nærområdets fineste oaser.

I 2020 er haven nemlig blevet opgraderet med kastanjehegn, kvashegn af afhuggede grene og et stendige til gavn for det rige insektliv.

Radiator og hotel
Solen varmer stenene i diget op, hvilket skaber husly til insekterne og hjælper os med at passe på dem. På den måde fungerer det både som en slags radiator og et hotel, hvor bier, sommerfugle og edderkopper kan overvintre.

Foreningen har arbejdet ud fra en strategi om at “trække” fælleden ind på Grønningen og skabe afgrænsede grønne oaser. Insektsafarien blev udtænkt af GFS Ørestads driftschef og udført af vores driftsoperatør Grøn Vækst.

Besøg af Bonderøven
I sensommeren var Frank, også kendt som Bonderøven, på besøg i insektsafarien i forbindelse med programserien Giv os naturen tilbage på DR1.

Her fandt han blandt andet rødkløver, honningurt, harekløver, knopurt og almindelig kællingetand, som er et af de foretrukne udklækningssteder for sommerfuglelarver.

Hele 100 forskellige arter knytter sig til “den lille smukke gule blomst,” fortalte Frank i et indslag:

“Når den står lige her, så er det fordi, nogen har besluttet sig for, at den kunne få lov at vokse her; at her behøver der ikke bare være klippet plænegræs; at her kunne der godt være plads til alle mulige andre sjove planter, som der er en masse insekter, der sætter pris på.”


Det er vi meget stolte af at kunne tage æren for!



Byfælleden fik også et ordentligt løft i 2020 / Foto: GFS Ørestad

Byfælled til ophold og leg
I Arenakvarteret er udviklingen af de fællesejede arealer også skredet frem.

Byfælleden fik borde- og bænkesæt på træplateauerne, og der blev klippet stier i det vilde græs. Derudover blev fire træbroer opført over åen ved at beklæde overgangene med de store betonklodser med træ.

Endelig blev “Skovpladsen” ved rotunden ved Kalvebod Fælled Skole opgraderet med træer, bærbuske, blomsterbede, siddepladser og forhøjninger i terrænet.





En ny skovpark skød op i Ørestad Syd


Det går fremad med implementeringen af helhedsplanen for Ørestad Syd, som grundejerforeningen løbende udfører i etaper. I 2020 blev en ny etape på Else Alfelts Vej nemlig udført, hvor en stor skovpark er blevet anlagt.


Skovparken er anlagt ved ejendommen Bastionen på Else Alfelts Vej og blev overleveret til grundejerforeningen i december. Her ses et snit af den fotograferet i oktober / Foto: GFS Ørestad

Helhedsplanen blev udviklet tilbage i 2016 i tråd med beboernes ønsker til kvarteret. Visionen er at skabe grønne hyggekroge imellem de høje bygninger, som bryder gadeudtrykket og giver læ for vind og vej.

Skoven breder sig
Det seneste skud på stammen er skovparken ved ejendommen Bastionen på Else Alfelts Vej, som blev anlagt i efteråret med masser af vild beplantning og lysninger, hvor man kan gøre ophold på sin gåtur.

Her blev 215 træer og 100 buske plantet, og hele 1350 kvadratmeter engbund blev udlagt. Dertil fører to træbroer over kanalrenden.

Anlægget er anden del af “Skovrummet,” som er det grønne “bånd” langs hele Else Alfelts Vej. Første del blev anlagt i vinteren 2018-19 i den sydlige ende af vejen.

Genopretning på Richard Mortensens Vej
Grundejerforeningen har også genoprettet parkzonen på hjørnet af Richard Mortensens Vej og Asger Jorns Allé, hvor 15 træer var gået ud. Barske jordforhold og underernæring medførte nemlig, at træerne havde meget svært ved at etablere sig.

Det fik grundejerforeningen og den tilstødende bygningsejer, Balder, til at gå sammen om en redningsplan for området.

Resultatet var godt: Jorden blev udbedret, de 15 døde træer blev erstattet, og en ny engbund blev udlagt under beplantningen.





Alternative julearrangementer


Som alternativ til de populære julearrangementer valgte grundejerforeningerne i Ørestad City og Ørestad Nord i 2020 at plante en nordmannsgran i henholdsvis Byparken og Grønningen. Derudover var der lystænding og juleposeuddeling i parkerne.


Mange beboere har pyntet juletræerne i Byparken og på Grønningen med hjemmelavede julepomponer / Foto: GFS Ørestad

Året der gik har i særlig grad været præget af sociale forholdsregler, nedlukninger og forsamlingsforbud. Det påvirkede alle og ramte kultur- og bylivet i form af perioder med lukninger og aflysninger af arrangementer.

Det gjaldt blandt andet grundejerforeningernes byfester og kulturarrangementer, herunder Sankt Hans-bålfesten i Ørestad Nord, Søfesten i Ørestad Syd og naturligvis Ørestad Kulturdag.

Plantede juletræer
Som alternativ til de populære julearrangementer valgte grundejerforeningerne i Ørestad City og Ørestad Nord at plante en nordmannsgran i henholdsvis Byparken og Grønningen.

I stedet for midlertidige juletræer valgte foreningerne den permanente løsning. På den måde vil træerne komme til at pryde parkerne i alle sæsoner og sprede juleglæde år efter år, som de vokser.

Træerne endte altså ikke som affald, men fik nyt liv i Ørestad.

Hjemmelavede julepomponer på træerne
Indvielsen af juletræerne blev slået sammen med årets lystænding og juleposeuddeling i parkerne.

Her kunne beboere hente materialer til hjemmelavede julepomponer, som mange hang op på træerne. Det var med til at sikre en god julestemning i parkerne i hele december.





I Ørestad vander vi med vand fra tagene


Det kan se voldsomt ud, når vandet stiger i kanalerne og så at sige “oversvømmer” bredderne, hvilket kan ske under voldsomme regnskyl. Det kunne man observere flere gange i sommer, hvor vandlauget modtog adskillige henvendelser om fænomenet. Men det er simpelthen fordi, at regnvandet fra bydelens tage ledes direkte derned.


Ørestad Vandlaug får løbende henvendelser omkring “oversvømmede kanaler,” når der har været skybrud / Foto: GFS Ørestad

Trestrenget system
Ørestads afløbssystem er konstrueret som det, man kalder et trestrenget system. Det betyder, at rent vand og forurenet vand håndteres adskilt fra hinanden.

I Ørestad ledes vejvand derfor til et separat rensningsanlæg, mens det rene regnvand fra bydelens tage afledes til kanalerne. På den måde er det meningen, at vandet skal kunne stige.

Konstrueret som skråninger
De fleste bredder på begge sider af kanalerne er nemlig konstrueret som skråninger, som gør, at vandet kan stige væsentligt, uden omgivelserne tager den mindste skade.

Således sørger kanalerne for, at tagvandet ikke oversvømmer fortove, vejkanter og kælderrum.

Ørestads gartnere bruger vand fra kanalerne til vanding af bydelens grønne anlæg og genanvender derved 1-2 mio. liter regnvand om året.





Byparken var vært for flot fotoudstilling


I september var Byparken vært for en spændende fotoudstilling, som viste Amagers lange historie igennem nutidens øjne.


Udstillingen 'Stemmer fra Amar' i Byparken / Foto: GFS Ørestad

Stemmer fra Amar udstillede 20 flotte fotografier fra hele Amager i 10 store udstillingskasser i træ.

Bag udstillingen stod fotograf Rikke Colburn og journalist og historiker Majken Astrup, som også står bag podcastserien Stemmer fra Amar, som fotoudstillingen var udsprunget af.

“For mig er Amager kontrasternes ø,” fortalte Colburn i forbindelse med lanceringen, og det afspejlede billederne.

Den var en fornøjelse at have på besøg!