Byliv & Bydelsarrangementer

En del af grundejerforeningernes formål i Ørestad er at sikre bylivsskabende initiativer og bydelsarrangementer, samarbejde med andre aktører om lokale initiativer og udvikle attraktive byrum på grundejerforeningernes fællesarealer.

Det er de enkelte grundejerforeninger, der finansierer aktiviteterne – enten hver for sig eller i fællesskab. GFS Ørestad varetager konceptudvikling, projektledelse, afvikling mv. Nogle af foreningerne har også en bylivspulje, som hvert år støtter lokale initiativer.

TRADITIONER OG KULTURHIGHLIGHTS

Siden de første beboere flyttede til Ørestad i 2004 og frem til i dag er mange forskellige traditioner blevet skabt og udviklet – flere på tværs af Ørestad og andre superlokale. Det gælder blandt andet:

  • Bylivspuljen støtter hvert år arrangementer og projekter, der bruger kanalerne eller byrummene i Ørestad Nord og City
  • Kunstgræsbanerne i Ørestad Nord og City bruges hver dag af lokale studie- og firmahold og beboere, der bare vil spille lidt fritidsbold
  • Sankt Hans fejres hvert år på Grønningen og samler familier og venner fra hele nærområdet til båltænding, fællessang og nabohygge
  • Ørestad Kulturdag er bydelens årlige byfest med musik, loppemarked og madoplevelser sidst på sommeren
  • Søfesten i Ørestad Syd er en hyggelig dag med aktiviteter i vandets tegn – og det traditionsrige Anderæs i kanalen som højdepunkt
  • Julearrangementerne i Ørestads fire kvarterer finder sted i ugen op til 1. advent og samler naboer til en stor omgang julehygge.

 

GLiMT Amager har været på plakaten til Ørestad Kulturdag flere gange. Foto: Jeffrey Hunter