Vil du sætte dit fingeraftryk på Ørestad? Så kan det være, at arbejdet i en af grundejerforeningernes bestyrelser er noget for dig.
Vil du sætte
dit fingeraftryk på Ørestad?

Kunne du tænke dig at samarbejde med andre, hvis hjerte også banker for Ørestads udvikling? Så kan det være, at bestyrelsesarbejdet i en af bydelens grundejerforeninger er noget for dig.

Sammen med andre ildsjæle, der både tæller beboer- og erhvervsrepræsentanter, har du mulighed for at gøre en forskel i netop dit lokalområde.

På tværs af Ørestad er der nemlig etableret store grundejerforeninger, hvis opgaver spænder vidt lige fra drift og udvikling af grønne områder, drift af kanaler og søer til uddeling af bylivsmidler og traditionsrige arrangementer over lysfestival, lokale projekter og netværk inden for bæredygtig byudvikling og biodiversitet.

Hver enkelt grundejerforening har en bestyrelse, som i tæt samarbejde med et professionelt sekretariat sørger for, at visioner og planer bliver ført ud i livet til gavn for alle, der bor og arbejder i bydelen.

Vi har samlet alle de vigtigste informationer her, så du kan læse mere om, hvad det vil sige at være medlem af bestyrelserne, hvordan foreningerne hænger sammen, og hvordan du kan blive en del af arbejdet.

 

Generalforsamlinger i 2024

Generalforsamlingerne finder sted på følgende datoer:

 

Kort over Ørestads kvarterer samt kanaler og søer anno 2024. Kortet viser derudover opdelingen af Ørestads grundejerforeninger, hvis bestyrelser har ansvaret for drift og udvikling af fællesarealerne.

Godt at vide

om foreningerne

Hvad er grundejerforeningerne for en størrelse?

Ørestad har en unik konstruktion.

I Ørestad er det bydelens grundejerforeninger og Vandlaug – ikke kommunen – som passer og udvikler lokale parker, veje, kanaler og byrum. Foreningernes bestyrelser har derfor stor indflydelse på, hvordan bydelen forbedres til gavn for alle, der bruger den.

Grundejerforeningerne er selvstændige foreninger med egne vedtægter, bestyrelser samt økonomi og ejer sammen med Københavns Kommune Vandlauget, som sikrer driften af Ørestads søer og kanaler.

Konstruktionen stammer tilbage fra dengang i 1990’erne, hvor det blev vedtaget at udvikle Ørestad som ny bydel i København. I takt med at By & Havn har solgt byggeretter og etableret den grundlæggende infrastruktur, har Ørestad Grundejerforeninger og Vandlaug overtaget områderne, som de har til opgave at vedligeholde og udvikle.

Hvem er medlemmer af grundejerforeningerne?

Alle grundejere er medlemmer af den grundejerforening, de geografisk tilhører.

De varierer meget i både størrelse, type og ejerforhold og tæller blandt andre:

  • Ejerforeninger
  • Almene boligselskaber
  • Private udlejere
  • Udviklings- og investeringsselskaber
  • Kommunen og offentlige institutioner

Hver grundejer betaler et årligt beløb pr. etagekvadratmeter byggeri, de ejer.

Du kan finde oversigter over medlemmerne her:

Hvordan er bestyrelsen sammensat?

Fælles for alle grundejerforeningerne er, at generalforsamlingen er øverste myndighed, der hvert år godkender det foregående års regnskab og vedtager årets budget.

Generalforsamlingen vælger også bestyrelsen, som har ansvar for at drive foreningen i overensstemmelse med dens vedtægter.

Bestyrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen i henhold til foreningens vedtægter og skal have besat disse poster:

Hvad er bestyrelsens rolle?

Hver grundejerforening er drevet af bestyrelser, som består af repræsentanter for de enkelte grundejere og vælges hvert år på generalforsamlingen.

Kort fortalt har bestyrelsen ansvar for at lede grundejerforeningen i overensstemmelse med dens formål og vedtægter samt sikre, at foreningen drives solidt og sikkert.

Det er også bestyrelsens ansvar at sætte retningen for foreningens udviklingsarbejde og sikre, at medlemmernes samlede interesser bliver varetaget – både på den korte og den lange bane.

De fleste bestyrelser arbejder inden for en flerårig, overordnet strategi eller helhedsplan for kvarteret, som de prioriterer beslutninger op imod. Det hænder dog også, at der kommer forespørgsler, idéer og klager, som bestyrelsen tager stilling til og håndterer.

Hvor ofte mødes bestyrelsen?

Bestyrelsen mødes cirka fire gange om året.

På møderne tager bestyrelsen stilling til eventuelle henvendelser og forslag fra medlemmerne, gennemgår status på drift, økonomi og projekter samt sætter den strategiske retning for udviklingen og visionerne for grundejerforeningens områder og aktiviteter.

Sekretariatet sørger for, i samarbejde med formanden, at planlægge og indkalde til møderne, udarbejder dagsorden og materiale, skriver referat og følger op på de beslutninger, bestyrelsen træffer.

Sekretariatet sikrer derudover, at opgaverne efterfølgende bliver ført ud i livet.

Det hænder, at bestyrelser danner arbejdsgrupper, som mødes mellem bestyrelsesmøderne. Her går de mere i detaljen og arbejder mere specifikt inden for særlige temaer som for eksempel kunst, trafik, byrumsinventar og traditioner.

Sådan stiller du op til bestyrelsen

Hvis du gerne vil være aktiv i drift og udvikling af Ørestads fællesarealer, bylivsaktiviteter og samarbejder, kan du få indflydelse via din lokale grundejerforening.

For at stille op til bestyrelsen i grundejerforeningen, skal du repræsentere et af foreningens medlemmer.

Et medlem er ifølge vedtægterne “enhver ejer af en ejendom inden for grundejerforeningens område.” Hvis du gerne vil stille op til bestyrelsen, skal du altså kunne dokumentere, at du repræsenterer en grundejer.

Det betyder, at hvis du for eksempel bor i en andels- eller ejerforening, skal din forenings bestyrelse pege på dig til at repræsentere dem i grundejerforeningen. Kontakt derfor din bestyrelse eller administrator for at høre, hvem der er jeres repræsentant – eller om du kan blive det.

Bor du til leje, kan du kontakte din udlejer eller din beboerforening for at finde ud af, om du kan få lov til at repræsentere jeres ejendom.

Se, hvornår der er generalforsamling i dit kvarter her.

Finder du ikke, hvad du leder efter, er du velkommen til at skrive til sekretariatet på kontakt@orestad.net.