Indledning (fortsat).
Naturlegepladsen i Ørestad Nord er fyldt med sjove legeredskaber såsom en netgynge, en rutsjebane og en klatrevæg. Med alle sine træstammer og træstubbe er den også perfekt til et slag jorden-er-giftig.
Eventyrruten i Ørestad City er en sjov, lille aktivitet for børn og deres venner eller forældre.
Det tager kun et kvarters tid at gå ruten, som tager jer forbi fire små eventyrstationer i området omkring Ørestad Bibliotek, Ørestad Skole og lommeparken Skovbrynet: 1) Sværdene i stenene, 2) Frøkongen og hans hof, 3) H.C. Andersens rejsekufferter og 4) det eventyrlige skilderhus, som også er et bogbytteskab.
Bonustip: Frøkongen og hans hof er blevet væk fra hinanden. Du kan derfor finde frøer hele tre forskellige steder på ruten. Se hvor mange frøer, du kan finde!