Kunstgræsbaner i Ørestad
To studiehold spiller mod hinanden i Universitetsfodbold-turneringen. Foto: GFS Ørestad

Ørestads store parker, Grønningen og Byparken, er begge indrettet med lækre 7-mands-fodboldbaner i kunstgræs. Kunstgræsbanerne ejes og drives af de lokale grundejerforeninger.

Alle med tilknytning til Ørestad kan ansøge om en fast spilletid på kunstgræsbanerne i Ørestad Nord og Ørestad City. Det kan for eksempel være dig, der bor, arbejder eller studerer i bydelen. Du kan ansøge på vegne af dit hold. Ansøgningsrunderne finder sted to gange årligt – som regel i marts og september – og annonceres i GFS Ørestads nyhedsbrev og i kunstgræsbanernes Facebookgrupper.

Medlemmer af grundejerforeningen, herunder ejerforeninger, lokale virksomheder, idrætsforeninger, studiehold samt andre med tilknytning til området, vil blive prioriteret højest ift. fordelingen af spilletider. Herefter vil andre hold komme i betragtning.

 

Kunstgræsbanen i Ørestad Nord er bl.a. base for Universitetsfodbold, som samler hundredvis af tilskuere til turneringer og skaber studieliv på tværs af uddannelserne. Foto: GFS Ørestad

FRIT SPIL I DE LEDIGE BANETIDER

Banen er til enhver tid reserveret iht. den gældende spilleplan, men er til fri afbenyttelse uden for de skemalagte spilletider efter først-til-mølle-princippet.

Beboere kan også benytte banerne i de tidsrum, hvor det reserverende hold ikke benytter banen. Man skal dog altid overlade banen til holdet, hvis dette ønsker at benytte sin faste spilletid.

Begge kunstgræsbaner har tilknyttede Facebookgrupper. Her kan du og andre brugere efterlyse hold, udfordre hinanden til kamp, bytte spilledage, arrangere turneringer mv. Bliv medlem af grupperne her:

Se de aktuelle spilleplaner for banerne her:

 

Kunstgræsbanen i Ørestad City bruges aktivt af lokale institutioner som Ørestad Skole, Ørestad Gymnasium og Ørestad IF, som får mulighed for at brede deres aktiviteter ud i byrummet. Foto: GFS Ørestad