Arenakvarteret er nok mest kendt for sine knudepunkter, der blandt andet tæller Royal Arena, Crowne Plaza Copenhagen Towers og Kalvebod Fælled Skole.
Men kvarteret er meget mere end sine berømte bygninger.
Det er Grundejerforeningen Ørestad Arenakvarter, som ejer og driver områdets fællesarealer.
Byfælleden blev overdraget til grundejerforeningen i 2018. Siden har fælledens natur fået lov til at brede sig, ligesom området har fået broer, stier og bænke.
En række af træpæle markerer skellet mellem by og natur. På den ene side af “hegnet” har vi den vilde, bynære natur. På den anden har vi bynaturen, og den rummer allerede gode naturkvaliteter.
En undersøgelse af biodiversiteten, som grundejerforeningen har fået foretaget, viser, at over halvdelen af de registrerede planter er vilde arter, der har spredt sig til Byfælleden naturligt.
Og så egner Byfælleden sig både til afslapning og udforskning.
Grundejerforeningen arbejder også med at begrønne kvarterets grusarealer og pladser.
Foreningen har blandt andet givet Skovpladsen på Else Alfelts Vej – før en græsplæne – og Parkpladsen på Richard Mortensens Vej – før en grusplads – en ordentlig makeover med kampesten, volde, vild beplantning og frugttræer.
Grønne løft er højt prioriteret i grundejerforeningens bestyrelse, men det er noget, foreningen må spare op til.
Grundejerforeningen Ørestad Arenakvarters bestyrelse består af:
Alle grundejere i Ørestad Arenakvarter er medlemmer af grundejerforeningen og har stemmeret ved generalforsamlingen, ligesom de er opstillingsberettiget til bestyrelsen.
Her finder du medlemslisten: