Grønningen i Ørestad Nord i henholdsvis 2010 og 2022. Ørestad dengang og nu.
Ørestad
dengang & nu
Grønningen i Ørestad Nord dengang og nu.

København er i 2023 udpeget af UNESCO som verdens arkitektur­hovedstad. Det markerer Ørestads grundejerforeninger ved at vise, hvor markant bydelen har udviklet sig.

Der var engang, hvor Ørestads parkarealer var lutter græs og grus, og alle altaner havde udsigt til kraner i øst og vest.

Det var dengang.

I dag er mange områder forvandlet, bynaturen er groet til, og der er kommet hyggelige kroge mellem de høje bygninger.

Vidste du for eksempel, at Ørestads grønne områder dækker, hvad der svarer til 34 store fodboldbaner? Eller at årlige bydelstraditioner som Søfest og Sankthans er besøgt af over 1000 mennesker?

I anledning af, at København i 2023 er verdens arkitekturhovedstad, har Ørestads grundejerforeninger opstillet otte store skilte, som viser udviklingen i byrummet on location.

Få mere at vide og udviklingsprojekterne nedenfor, find skiltene og oplev Ørestad dengang og nu.

 

Kort over Ørestad dengang og nu. Klik på billedet for at se kortet som PDF.

Klik på billedet for at se kortet som PDF.

 

 

Ørestad er anderledes

I Ørestad er det grundejerforeningerne, og ikke kommunen, som passer og udvikler udearealerne.

Grundejerforeningerne Ørestad Syd, Ørestad Arenakvarter, Ørestad City og Ørestad Nord dækker hvert deres kvarter og har ansvaret for alt lige fra bydelsdrift af veje og parker til udvikling af lokale traditioner og nye byrum.

For at varetage de særlige, lokale behov og for at sikre sammenhængen på tværs af Ørestad har grundejerforeningerne samlet kræfterne i et fælles sekretariat.