Trods frostgrader den seneste tid, er isen ikke tyk nok til at færdes på. Bliv derfor på land og gå ikke ud på isen. Så undgår vi ulykker.

Det er ikke tilladt at færdes på isen, medmindre der står et skilt om, at færdsel er tilladt. Dette er de gældende regler for alle søer og kanaler i Københavns Kommune, og derfor også i Ørestad. Der skiltes kun hvis isen er tyk nok. Skiltningen vil blive opsat på synlige steder ved relevante områder. Ingen skiltning, ingen færdsel på isen!

Isen skal have en tykkelse på min. 16 cm. for at være sikker. Vi holder løbende øje med isens tykkelse og melder ud, hvis den bliver sikker, men indtil da – bliv på land!