Når vintervejret spidser til i Ørestad, sætter grundejerforeningernes bydelsdrift ind med maskiner til snerydning og saltspredning. For at skåne beplantningen i sårbare parkområder anvendes det miljøvenlige tømiddel kaliumformiat som alternativ til vejsalt.
Det er den tid på året, hvor regn, sne, slud, sjask og frostglatte veje kan gøre livet surt for alle, der vover pelsen udenfor.
“Det er vi forberedte på. Allerede fra oktober er vores vinterberedskab klar til kamp med maskiner til snerydning og saltning,” siger Jakob Nagstrup Jensen, der er driftsansvarlig i Grundejerforeningssekretariatet Ørestad.
Et par af de maskiner, som bruges til snerydning og saltspredning på Ørestads veje og stier.
Overvåger vejrudsigten
For at løse opgaverne er anlægsgartnerfirmaet Grøn Vækst tilknyttet som grundejerforeningernes driftsoperatør.
“Det er et stort arbejde at være klar og rykke ud om vinteren. Ud fra vejrudsigterne beslutter vintervagten, hvornår der skal kaldes ud – uanset om det bare er frost, og der skal saltes, eller om sneen skal ryddes,” forklarer Jakob Nagstrup Jensen.
Trævenligt tømiddel skåner planter og træer
Når vejrudsigten lover frost og is, kører grundejerforeningernes driftsoperatør ud i ly af natten og spreder salt i Ørestad.
“Men det er ikke alle steder, at salt er lige velegnet. Salt har nemlig den ulempe, at det kan skade planter og træer. Derfor bruger grundejerforeningerne kaliumformiat nogle steder, hvor de grønne arealer er særligt udsatte,” uddyber Jakob Nagstrup Jensen.
Kaliumformiat anvendes blandt andet i parkerne i Ørestad City samt på Richard Mortensens Vej og Else Alfelts Vej, hvor der er plantet mange træer og etableret tæt beplantning.
Parkrummet på Richard Mortensens Vej dækket af sne om vinteren. Når fortovet bliver saltet, er det med kaliumformiat.
Hold godt øje med glat beton
Når bydelsdriften salter fortovene og vejene, er det for at komme glatte belægninger til livs. Men når kulden for alvor kommer, bliver saltets smelteevne udfordret.
“Selv om vi gør alt, vi kan, hjælper salt ikke, hvis temperaturen sniger sig under seks minusgrader. Beton og is er en særligt farlig kombi, og belægninger i træ bliver også glatte. Derfor er det vigtigt at passe på sig selv, når man bevæger sig ud i vinterkulden,” forklarer Jakob Nagstrup Jensen.
Hvem gør hvad i Ørestad?
I Ørestad er det Grundejerforeningerne Ørestad Nord, City, Arenakvarter og Syd, og ikke kommunen, der passer og udvikler de fleste af bydelens parker og byrum.
Groft stillet op kan ansvarsfordelingen forklares sådan her:
- Kommunen har ansvaret for de offentlige veje såsom Ørestads Boulevard og Asger Jorns Allé
- By & Havn står for salget af byggegrundene. Derudover har de driftsansvaret for udearealer, indtil de bliver overdraget til grundejerforeningerne
- Det, der er i de indre gårde og mellem rækkehusene, hører til de enkelte boligforeninger
- Alt andet – kanaler, parker, pladser, private fællesveje og stier – ejes og drives af Ørestads grundejerforeninger og Vandlaug.
Stadig forvirret? Her får du versionen med lidt flere detaljer.
