Illustration af insektlivet i Ørestad Nord. Tegningen er inspireret af insekthaven ved daginstitutionen Jorden Rundt, som er anlagt af Grundejerforeningen Ørestad Nord.
Tag på
insektsafari

Nogle af de insekter, som er illustreret i grundejerforeningens insektsafarihæfte. Illustrationer: Jens Overgaard Christensen

 

Biodiversitet er en synlig del af hverdagen i Ørestad. Den kan også opleves i børnehøjde. Læs videre og få inspiration til at tage på insektsafari.

Det summer af liv i parken. Solen skinner, og ligesom blomsterne vil du suge den til dig. Bier og sommerfugle zigzagger ind i synsfeltet og ud igen, før et nyt insekt suser forbi: En guldsmed. Den sætter sig på en blomst for næsen af dig. Stilken blafrer ved kontakt.

I Ørestads parker er der fokus på at fremme den naturlige spredning af arter fra fælleden til bynaturen. Her har grundejerforeningerne gjort plads til oaser med insektvenlige blomster, kvashegn af genanvendt haveaffald og plæner med vildt, uslået græs.

 

Ørestad Nords insekthave, hvor du kan nuppe et illustreret hæfte til at tage på insektsafari på Grønningen.

Grønningens insekthave.

 

Insektsafari med fem stoppesteder

I Ørestad har vi gjort det sjovt at finde insekter.

På Grønningen i Ørestad Nord kan du få et illustreret hæfte, som er målrettet børn i 3-10 års alderen og indeholder tegninger af 16 genkendelige insekter og smådyr.

Insektsafarien er en sanseoplevelse, som gør biodiversitet og bynatur mere håndgribelig for børn og voksne. Når insekterne får husly og mad på bordet, gengælder de med mere liv i parken.

Oplevelsen er målrettet Ørestad Nord, men egner sig også fint til andre parker og haver.

Det er gratis at udforske bynaturen, og hæfter bliver fyldt op løbende fra marts til oktober 1) ved Grønningens insekthave og 2) i naturcontaineren ved parkens trækfærge.

Vil du have et smugkig? Download hæftet her.

Kort til insektsafari på Grønningen i Ørestad Nord. Illustration af Jens Overgaard Christensen.

Biodiversitet er en synlig del af hverdagen i Ørestad - også i børnehøjde. Tag på insektsafari og oplev naturen helt tæt på

Lån grej i naturcontaineren

Ud over insektsafarien har Grønningen en grejbank til at udforske dyrelivet til lands og til vands.

Naturcontaineren er et gratis aktivitetstilbud til beboere, skoler, institutioner, virksomheder og andre, som er interesseret i naturen i byen. Her finder du blandt andet net, fugleplancher, madlavningsgrej og en trækvogn til længere ture.

Containeren ejes af Københavns Naturskole og drives i samarbejde med Grundejerforeningen Ørestad Nord og Ørestad Vandlaug, som passer og udvikler kvarterets udearealer, herunder parken og kanalerne.

Den er aflåst ved hjælp en nøgleboks, som kræver en 4-cifret kode at åbne. Send os en mail på kontakt@orestad.net, hvis du er interesseret – så får du koden inden for et par hverdage.

 

Naturcontainer på Grønningen. Naturcontaineren er en grejbank, hvor du kan finde inspiration og materialer til at undersøge livet i parken. For eksempel ved at tage på insektsafari.

Naturcontaineren er en grejbank, hvor du kan finde materialer til at undersøge livet i parken.