I Ørestad kan du ansøge grundejerforeningerne og vandlauget om støtte til events og bylivsaktiviteter. Ud over Ørestad Nord, City og Vandlaug har Ørestad Syd nu fået sin egen bylivspulje, og du kan nå at blive den første ansøger.
Du har en god idé til et arrangement eller projekt, som vil bidrage til at fremme bylivet i Ørestad.
Men du mangler midler til at føre den ud i livet.
Ørestads grundejerforeninger og vandlaug administrerer puljer til netop dette formål: at støtte lokale initiativer, der skaber liv i nærområdet.
Åbent for ansøgninger
Vandlauget og Grundejerforeningerne Ørestad Nord og Ørestad City har allerede gode erfaringer med bylivspuljen og uddeler hvert år midler til små og store initiativer. Flere af hvilke er vendt tilbage og har udviklet sig til traditioner.
Nu har Ørestad Syd fulgt trop og oprettet sin egen pulje, og der er allerede åbent for ansøgninger.
“Vi ser frem til at uddele midler i det kommende år til ildsjæle, der har lyst til at bidrage til bylivet i Ørestad Syd,” fortæller Steen Jürs, bestyrelsesformand i Grundejerforeningen Ørestad Syd.
Bylivspuljen henvender sig til dig, der godt kunne tænke sig at stable et nyt arrangement, projekt eller fællesskab på benene. Det kunne for eksempel være en musikdag, et motionsløb, en sportsturnering, en legeaktivitet, et højtidsarrangement eller kunstudsmykning i byrummet.
Arrangementer og fællesskaber
Tidligere har blandt andre disse arrangementer og projekter fået støtte: