Ørestad summer af liv under vandoverfladen. Her er DR Byen fotograferet fra fiskenes perspektiv i Universitetskanalen. Foto: GFS Ørestad
Ud over at være et af Ørestads æstetiske kendetegn rummer bydelens kanaler og søer et sprudlende dyre- og planteliv – og så udgør de et rekreativt forløb igennem hele bydelen.
Vandmiljøerne passer dog ikke sig selv. Det er Ørestad Vandlaug sat i verden til.
Vandlauget blev dannet med det formål at sikre, at bydelens kanal- og vandafledningssystem – lige fra Universitetskanalen i Ørestad Nord til søerne i Ørestad Syd – fungerer optimalt. Driften af de blå anlæg involverer blandt andet:
- Renholdelse af kanaler og søer, herunder opsamling af alger og affald
- Administration af renseanlæg og pumpestationer
- Opsyn med vandmiljøerne og registrering af deres flora og fauna
- Målinger af vandkvaliteten.
Ørestad Vandlaug er en forening, men fungerer som en driftsorganisation. Arbejdet varetages i det daglige af to driftsmedarbejdere, som er ansat i grundejerforeningernes og Vandlaugets fælles sekretariat, GFS Ørestad.
Vandlauget fjerner ca. 40 tons alger fra Ørestads kanaler og søer om året. Foto: GFS Ørestad
Vandlauget er dannet med det formål at sikre, at Ørestads kanal- og vandafledningssystem – lige fra Universitetskanalen i Ørestad Nord til søerne i Ørestad Syd – fungerer optimalt
UNIKT OG BÆREDYGTIGT KANALSYSTEM
Ørestads afløbssystem er konstrueret som det, man kalder et trestrenget system. Det vil sige, at rent vand og forurenet vand håndteres adskilt fra hinanden. Det lyder enkelt nok, men det er faktisk ret unikt.
Spildevand og vejvand, som er forurenet vand, ledes til store rensningsanlæg. Men regnvandet fra Ørestads tage ledes direkte ned i kanalerne. Det gør, at Ørestads driftsfolk f.eks. kan genbruge det til at vande de grønne områder. Hvert år bruges 1-2 millioner liter vand fra kanalerne til vanding i hele Ørestad.
I det gamle København ledes regnvand, vejvand og spildevand ad samme rør til rensning. Det skaber problemer, når de store regnskyl rammer byen. Derfor spiller kanalerne en afgørende rolle i at sikre Ørestad mod skybrud. Dette er siden planlægningen af Ørestad blevet endnu mere aktuelt.
Hovedkanalen på Robert Jacobsens Vej i Ørestad Syd. Foto: GFS Ørestad
Ofte stillede spørgsmål
til Ørestads kanaler og søer
Må jeg sætte min egen båd, kajak eller mit eget paddleboard i vandet?
Ja, du må gerne søsætte din egen båd/kajak/paddleboard i Ørestads kanaler og søer.
Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at bade eller svømme i vandet, hvor fristende det ellers kan være…
Ørestad Vandlaug har også både og kajakker i vandet som tilbud til lokale – læs mere nedenfor!
Hvordan låner jeg en af Vandlaugets både/kajakker?
Hvert år sætter Vandlauget både og kajakker i vandet.
Dem har du som beboer, ansat eller studerende i Ørestad mulighed for at låne!
Du kan låne en båd i Ørestad Nord og i Ørestad Syd. De er typisk i vandet fra maj til oktober.
I Ørestad Nord er bådene placeret på det nedsænkede område i Universitetskanalen ud for Ismageriet og i den sydlige del af Grønningen ud for DR Koncerthuset. Du kan hente nøglen til at låse dem op i DR’s reception, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C.
I Ørestad Syd er udlånet af både og kajakker midlertidigt lukket grundet tilbagevendende problemer med støj og misbrug af bådene. Vandlauget arbejder på en alternativ løsning, så tilbuddet kan få comeback i 2022.
For udlån af Vandlaugets både og kajakker gælder følgende regler:
- Bådene kan bruges mellem kl. 9.00 – 21.00
- Der må ikke afspilles musik fra bådene
- Nøgler skal returneres senest kl. 21.00
- Ryd op efter dig selv og brug affaldsspandene på land
- Vis hensyn til dem, som bor ud til vandet – og hold afstand til bygninger og dyr
- Du skal bære redningsvest, mens du opholder dig på vandet. Veste kan findes i en grejkasse i nærheden af bådene.
Al færdsel på og omkring kanaler og både sker på låners eget ansvar.
Hvor i Ørestad må jeg fiske?
Du må ikke fiske i Ørestads kanaler og søer.
Ørestads blå anlæg er hjem til et skrøbeligt økosystem af fisk, smådyr og vandplanter. Livet under overfladen kræver nøje overvågning og en nænsom hånd at opretholde. Derfor er det ikke tilladt at fiske i vandet.
Der er og én undtagelse. Du må nemlig godt fiske i Nordre Landkanal, som løber langs med Kay Fiskers Vej og Slusevej på grænsen mellem Ørestad og Sundbyerne.
Nordre Landkanal er et naturligt vandløb med sit eget fiskesamfund. Der er ikke noget flow mellem kanalen og resten af Ørestads kanalsystem.
Må jeg bade og svømme i kanalerne og søerne?
Nej, det er ikke tilladt at bade i Ørestads kanaler og søer.
Badning kan forårsage skader på planter og bunddækkene, hvilket kan gå ud over de naturlige processer og livet under overfladen.
Derudover tester Vandlauget ikke badevandskvaliteten.
Hvad med fodring af ænder og fugle?
Vandlauget gør meget for at bevare kanalernes naturlige liv og påvirke det så lidt som muligt. Derfor opfordrer vi til, at man begrænser fodring af ænder og andre fugle.
Fodring forurener kanalerne, da både brød og fugleklatter tilfører vandet for meget næring. Alger og andre planter vil derfor vokse hurtigere og dermed forringe forholdene for dyrelivet betydeligt.
Desuden får ænder og fugle ingen særlig næring ud af brødrester, og maden tiltrækker rotter til vandområderne.
Fodring med foderkugler
Uden for de frosne vinterperioder har naturen rigeligt med føde til fuglene, men om vinteren vil det være en god ide at fodre fuglene, når vandet fryser til is, da der ikke er meget føde i det frosne vand.
Fodring skal dog altid kastes på jorden ved siden af kanalen! Man skal holde øje med ikke at smide mere brød på jorden, end der bliver spist, da det tiltrækker skadedyr som f.eks. rotter.
VI HOLDER LIVET UNDER OVERFLADEN I BALANCE
Ørestads kanaler og søer er hjem til et sprudlende økosystem af fisk, smådyr og vandplanter. Økosystemet er skrøbeligt og kræver nøje overvågning og kontrollerede tiltag at holde i balance.
Derfor foretager Vandlauget løbende biologiske undersøgelser af livet under vandoverfladen. Det har blandt andet vist sig, at fiskebestanden i hele Ørestad er steget markant, og vandkvaliteten i søerne er ud over det sædvanlige.
Ørestads kanaler og søer er hjem til et stort økosystem af fisk, smådyr og vandplanter. Foto: Martin Kielland
Bestyrelse
& medlemmer
Hvem sidder i Vandlaugets bestyrelse?
Bestyrelsen i Ørestad Vandlaug består af repræsentanter fra Ørestads grundejerforeninger, By & Havn og Københavns Kommune. Ud over bestyrelsen afholder en mindre driftsgruppe løbende møder om igangværende projekter og udviklingen af kanalområderne.
- André Just Vedgren, formand (Amager Fælled Øst)
- Jakob Hougaard, næstformand (Københavns Kommune)
- Lise Schou (Ørestad Nord)
- Kirsten Ledgaard (Ørestad City)
- Sisse Veje (Ørestad Syd)
- Peter Noes (Ørestad Arenakvarter)
- Søren Raae Theisen (Bellakvarter)
- Troels Krohn (By & Havn)
- Absalon Billehøj (Københavns Kommune)
- Ole Buch (Københavns Kommune)
Hvem er medlemmer?
Alle de store grundejerforeninger i Ørestad er medlemmer af Ørestad Vandlaug. Det samme gælder By & Havn og Københavns Kommune via Center for Park & Natur.
Vandlauget er en forening, men fungerer som en driftsorganisation, der bestyres af Ørestads grundejerforeninger. Arbejdet varetages i det daglige af to driftsmedarbejdere, som er ansat i grundejerforeningernes og Vandlaugets fælles sekretariat, GFS Ørestad. Vandlauget har personale ansat til den daglige drift af kanalsystem og renseanlæg på Vandlaugets hovedkvarter ved siden af Metroselskabet i Ørestad Syd.
Det fælles sekretariat, GFS Ørestad, repræsenterer Ørestad Vandlaug på lige fod med de øvrige grundejerforeninger.
Hvor finder jeg foreningens dokumenter?
Det gør du lige her (husk at klikke på knappen Vandlaug).
Hvert år sætter Vandlauget både og kajakker i vandet i Ørestad Nord og Syd som aktivitetstilbud for de lokale. Foto: GFS Ørestad
