Bestyrelsen i Ørestad Nord. Fra venstre: Pernille Toft, Merete Meisner, Heidi Christiansen, Jørgen Ørbech, Helle Dahl, Rikke Hald, Lise Schou.

Erfaren bestyrelse vil styrke traditionerne i Ørestad Nord

Den anden af Ørestads grundejerforeninger har afholdt sin årlige generalforsamling. Bestyrelsen i Ørestad Nord har i 2023 lavet trafikforbedringer og bylivsprojekter og ser i 2024 frem til at få mere grønt langs Emil Holms Kanal og styrke kvarterets traditioner.

Pernille Toft og Jørgen Ørbech fortsætter som henholdsvis formand og næstformand, mens Rikke Hald bliver suppleant sammen med Heidi Christiansen. Lise Schou er fortsat foreningens repræsentant i Vandlauget.

Bestyrelsen består pr. 17. april 2024 af:

  • Pernille Toft, formand (Danmarks Radio)
  • Jørgen Ørbech, næstformand (Universitetshaven Vest)
  • Helle Dahl (Nordea)
  • Merete Meisner (AAB 87)
  • Lise Schou (Universitetshaven Øst)
  • Heidi Christiansen, suppleant (A/B Karen Blixen Parken)
  • Rikke Hald, suppleant (A/B Universitetshaven)

 

Fuglehusbyggeri til Naturdag i Ørestad Nord. Ørestad Nords bestyrelse vil i 2024 styrke traditionen.

I 2023 fandt Naturdag på Grønningen sted for anden gang, hvor over 200 unger og forældre hyggede sig med at bygge fuglehuse, lave blomsterpandekager, bage snobrød og lære bynaturen bedre at kende. Naturdagen er tilbage lørdag den 25. maj 2024.

Vi glæder os til at give den fuld skrue i 2024 med Naturdag i maj, Sankthans i juni og julearrangement til vinter
Pernille Toft, bestyrelsesformand i Grundejerforeningen Ørestad Nord

Ørestad Nord dengang og nu

På generalforsamlingen gennemgik formand Pernille Toft bestyrelsens beretning for 2023.

“Sidste år var København udnævnt som verdens arkitekturhovedstad. Det gav anledning til, at vi sammen med de andre grundejerforeninger i Ørestad satte fokus på, hvor meget der er sket i vores grønne områder over årene. I lang tid var Grønningen bare byggepladsareal for byggerierne i området, men i dag er kranerne helt væk, og parken har alt lige fra boldbaner, legepladser og en hundegård til robåde, hængekøjer og insekthaver. Den forvandling har grundejerforeningen opnået sammen med kvarterets beboere og brugere, og det hyldede vi med store skilte, der viste parken dengang og nu,” fortalte bestyrelsesformanden.

Grundejerforeningen udførte også trafikforbedringer på Rued Langgaards Vej med ny asfaltbelægning, bump og flere p-pladser. Bestyrelsen evaluerer senere i 2024, hvorvidt ændringerne har løst udfordringer med høj fart og ulovligt parkerede biler i området.

 

Sidste år var København udnævnt som verdens arkitekturhovedstad. Det gav anledning til, at vi sammen med de andre grundejerforeninger i Ørestad satte fokus på, hvor meget der er sket i vores grønne områder over årene. I lang tid var Grønningen bare byggepladsareal for byggerierne i området, men i dag er kranerne helt væk, og parken har alt lige fra boldbaner, legepladser og en hundegård til robåde, hængekøjer og insekthaver. Den forvandling har grundejerforeningen opnået sammen med kvarterets beboere og brugere, og det hyldede vi med store skilte, der viste parken dengang og nu.

Grundejerforeningen satte fokus på Grønningens udvikling med store skilte, der viste parken “dengang og nu.”

 

Events på Grønningen samler nabolaget

Grundejerforeningen Ørestad Nord står også bag flere events, som hvert år trækker store og små fra Ørestad Nord, Islands Brygge og omegnen til.

Sankthans bød igen på dejligt vejr, skattejagt, musik og bål på Grønningen. Arrangementet havde stor tilslutning med cirka 1.000 deltagere, og omkring 300 slikkepinde blev uddelt som præmier til de små skattejægere. Det er dejligt at se, hvordan Sankthans er blevet en fast tradition i Ørestad Nord, som så mange bakker op om hvert år,” uddybede Pernille Toft.

Grundejerforeningen arbejdede desuden videre med sin insektsafari og afholdt Naturdag for anden gang, hvor over 200 unger og forældre hyggede sig i parken med at bygge fuglehus, lave blomsterpandekager, bage snobrød og lære bynaturen bedre at kende.

 

Sankthans bød igen i 2023 på dejligt vejr, skattejagt, musik og bål på Grønningen. Arrangementet havde stor tilslutning med cirka 1.000 deltagere, og omkring 300 slikkepinde blev uddelt som præmier til de små skattejægere. Det er dejligt at se, hvordan Sankthans er blevet en fast tradition i Ørestad Nord, som så mange bakker op om hvert år.

Sankthans bød igen i 2023 på dejligt vejr, skattejagt, musik og bål på Grønningen.

 

En lysende bænk og en glødende meteor

2024 drøner af sted, og grundejerforeningen har allerede været på banen med flere projekter.

I februar deltog Ørestad Nord sammen med resten af Ørestad Grundejerforeninger og Vandlaug i Copenhagen Light Festival.

“Vi var i år værter for lysværket Enchanted Rest, som var en forunderlig, lysende bænk tæt på vandet i Universitetskanalen. Derudover kunne beboere og besøgende opleve den glødende ”meteor” Unorbit i bassinet ved DR Byen, som vi støttede med vores bylivspulje,” fortalte Pernille Toft.

 

Lysværket 'Enchanted Rest' ved Emil Holms Kanal under Copenhagen Light Festival i 2024. Foto: Christoffer Askman/vnr.TV

Lysværket ‘Enchanted Rest’ ved Emil Holms Kanal under Copenhagen Light Festival i 2024. Foto: Christoffer Askman/vnr.TV

 

Emil Holms Kanal bliver grønnere

Som led i den langsigtede strategi for Ørestad Nord har bestyrelsen i foråret omdannet en del af Emil Holms Kanal ud for pladsen, hvor Ismageriet ligger, til et grønnere og hyggeligere opholdssted.

“Emil Holms Kanal bliver hver dag brugt af mange mennesker, som er på vej til og fra arbejde, hjem og studier. Forvandlingen er en form for pilotprojekt med forskellige plantepakker, hvor vi ser, hvilke planter der klarer sig bedst. Allerede til sommer vil man kunne nyde mere grønt langs vandet,” forklarede Pernille Toft og sluttede:

“Vi glæder os derudover til at give den fuld skrue med Naturdag i maj, Sankthans i juni og julearrangement til vinter. Tietgenkollegiet plejer at lægge hus til julehyggen, men som noget nyt flytter vi i år festen ud i parken. Så kan folk se det fra deres lejligheder og blive fristet til at komme ned og være med.”

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 25. maj, hvor Naturdagen er tilbage med sjove udendørsaktiviteter, og tilmeld dig grundejerforeningernes og Vandlaugets fælles nyhedsbrev for at følge bestyrelsernes arbejde.

 

Lån en båd eller kajak i Universitetskanalen ud for Ismageriet i Ørestad Nord.

Allerede til sommer vil man kunne nyde mere grønt langs vandet i Universitetskanalen.

 

Hvad laver Grundejerforeningen Ørestad Nord?

Ligesom i resten af Ørestad er det grundejerforeningen, og ikke kommunen, som passer og udvikler de grønne områder og private fællesveje i Ørestad Nord. Det drejer sig blandt andet om Emil Holms Kanal, Rued Langgaards Vej, Kaj Munks Vej, Tom Kristensens Vej og den centrale park Grønningen.

Foreningen er også repræsenteret i Ørestad Vandlaug, som passer bydelens kanaler og søer.

Ørestad Nord er bydelens ældste kvarter og afgrænses af Njalsgade i nord, Amagerfælledvej i øst, Ørestads Boulevard i vest og Grønjordsvej i Syd.

Få mere at vide om, hvem der gør hvad i Ørestad.

 

Luftfoto af Ørestad Nord. Foto: By & Havn

Ørestad Nord og omegnen. Foto: By & Havn