Ørestad har en unik konstruktion.

I Ørestad er det bydelens grundejerforeninger og Vandlaug – ikke kommunen – som passer og udvikler lokale parker, veje, kanaler og byrum. Foreningernes bestyrelser har derfor stor indflydelse på, hvordan bydelen forbedres til gavn for alle, der bruger den.

Grundejerforeningerne er selvstændige foreninger med egne vedtægter, bestyrelser samt økonomi og ejer sammen med Københavns Kommune Vandlauget, som sikrer driften af Ørestads søer og kanaler.

Konstruktionen stammer tilbage fra dengang i 1990’erne, hvor det blev vedtaget at udvikle Ørestad som ny bydel i København. I takt med at By & Havn har solgt byggeretter og etableret den grundlæggende infrastruktur, har Ørestad Grundejerforeninger og Vandlaug overtaget områderne, som de har til opgave at vedligeholde og udvikle.

Alle grundejere er medlemmer af den grundejerforening, de geografisk tilhører.

De varierer meget i både størrelse, type og ejerforhold og tæller blandt andre:

• Ejerforeninger
• Almene boligselskaber
• Private udlejere
• Udviklings- og investeringsselskaber
• Kommunen og offentlige institutioner

Hver grundejer betaler et årligt beløb pr. etagekvadratmeter byggeri, de ejer.

Du kan finde oversigter over medlemmerne her:

• Grundejerforeningen Ørestad Nord
• Grundejerforeningen Ørestad City
• Grundejerforeningen Ørestad Arenakvarter
• Grundejerforeningen Ørestad Syd

Fælles for alle grundejerforeningerne er, at generalforsamlingen er øverste myndighed, der hvert år godkender det foregående års regnskab og vedtager årets budget.

Generalforsamlingen vælger også bestyrelsen, som har ansvar for at drive foreningen i overensstemmelse med dens vedtægter.

Bestyrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen i henhold til foreningens vedtægter og skal have besat disse poster:

• En formand
• En næstformand
• En repræsentant til Vandlaugets bestyrelse
• En repræsentant til sekretariatets bestyrelse

Hver grundejerforening er drevet af bestyrelser, som består af repræsentanter for de enkelte grundejere og vælges hvert år på generalforsamlingen.

Kort fortalt har bestyrelsen ansvar for at lede grundejerforeningen i overensstemmelse med dens formål og vedtægter samt sikre, at foreningen drives solidt og sikkert.

Det er også bestyrelsens ansvar at sætte retningen for foreningens udviklingsarbejde og sikre, at medlemmernes samlede interesser bliver varetaget – både på den korte og den lange bane.

De fleste bestyrelser arbejder inden for en flerårig, overordnet strategi eller helhedsplan for kvarteret, som de prioriterer beslutninger op imod. Det hænder dog også, at der kommer forespørgsler, idéer og klager, som bestyrelsen tager stilling til og håndterer.

Bestyrelsen mødes cirka fire gange om året.

På møderne tager bestyrelsen stilling til eventuelle henvendelser og forslag fra medlemmerne, gennemgår status på drift, økonomi og projekter samt sætter den strategiske retning for udviklingen og visionerne for grundejerforeningens områder og aktiviteter.

Sekretariatet sørger for, i samarbejde med formanden, at planlægge og indkalde til møderne, udarbejder dagsorden og materiale, skriver referat og følger op på de beslutninger, bestyrelsen træffer.

Sekretariatet sikrer derudover, at opgaverne efterfølgende bliver ført ud i livet.

Det hænder, at bestyrelser danner arbejdsgrupper, som mødes mellem bestyrelsesmøderne. Her går de mere i detaljen og arbejder mere specifikt inden for særlige temaer som for eksempel kunst, trafik, byrumsinventar og traditioner.