Ørestads-stolene er kommet tilbage i byrummet og indbyder som altid til at sætte sig ned og hygge i parkerne og ved kanalkanter.

Flyt stolen ud i solen: Nu er de flytbare stole tilbage i Ørestad

Har du lagt mærke til, at der er dukket flytbare stole op i de grønne områder rundt omkring i Ørestad? Stolene er opsat af Ørestad Grundejerforeninger og sørger for, at der altid er gode opholdsmuligheder, når det gode vejr hiver i én.

Hvert år, når foråret tager rigtigt fat, og bylivet begynder at bruse noget mere, indretter Grundejerforeningerne Ørestad Nord og Ørestad City udearealerne med flytbare stole til glæde for beboere og brugere af områderne.

Stolene bidrager til rammerne for byliv i områder som Byparken, Grønningen og Emil Holms Kanal, hvor mange sætter sig ved kanalkanten og nyder deres is.

“De giver en fleksibilitet, som passer rigtig godt til Ørestad, hvor mange bygninger kaster lange skygger, der flytter sig hen ad døgnet. Man kan nemlig både flytte stolen ud i solen eller hyggen ind i skyggen. Vi håber, at folk passer godt på dem og vil bruge dem flittigt,” forklarer Jakob Jensen, der er driftsansvarlig i Grundejerforeningssekretariatet Ørestad.

 

I 2023 udarbejdede Grundejerforeningen Ørestad Syd en plan for indretningen af de etablerede områder og indkøbte en håndfuld flytbare stole og liggestole, som har været til fri brug i byrummene lige siden.

Ørestad Syds olivengrønne liggestole i Skovrummet på Else Alfelts Vej.

 

Ørestad Syd investerer i byrumsinventar

Også i Ørestad Syd har grundejerforeningen arbejdet med byrumsinventar.

I 2023 udarbejdede Grundejerforeningen Ørestad Syd en plan for indretningen af de etablerede områder og indkøbte en håndfuld flytbare stole og liggestole, som har været til fri brug i byrummene lige siden.

I 2024 realiserer grundejerforeningen derudover de næste etaper af både Skovrummet på Else Alfelts Vej og Parkrummet på Richard Mortensens Vej, hvor opholdspladser med byrumsinventar er indarbejdet i projekterne.

Ud over alt det olivengrønne inventar, som er Ørestad Syds eget, er en håndfuld flytbare stole flyttet ind langs kanalen på Robert Jacobsens Vej. Disse stole er til låns fra Ørestad City, som havde dem til overs fra et område, som lige nu er i brug som byggeplads.

 

Møbler til låns i Kanalrummet på Robert Jacobsens Vej.

Møbler til låns i Kanalrummet på Robert Jacobsens Vej.

 

Tip os om stole på afveje

“En gang imellem finder vores stole vej ind i private haver og gårde, der tilhører de enkelte bygninger. Arealer, der altså ikke er grundejerforeningernes. Hvis du ser en af vores stole på afveje, er du velkommen til at give os et tip, så den kan finde hjem igen,” siger Jakob Jensen.

Du kan skrive til driften på drift@orestad.net.

 

Stole i fem farver

Grundejerforeningernes stole findes – til berettiget forvirring – i adskillige farver og modeller.

I Ørestad Nord er stolene gule og sorte, mens de i Ørestad City findes i postkasserød og limegrøn. I Ørestad Syd er de olivengrønne.

 

Gule flytbare stole i Ørestad Nord.

Gule flytbare stole i Ørestad Nord.

 

Sorte flytbare stole i Ørestad Nord.

Sorte flytbare stole i Ørestad Nord.

 

Røde flytbare stole i Ørestad City.

Røde flytbare stole i Ørestad City.

 

Grønne flytbare stole i Ørestad City.

Grønne flytbare stole i Ørestad City.

 

Olivengrønne flytbare stole i Ørestad Syd.

Olivengrønne flytbare stole i Ørestad Syd.