Grundejerforeningernes årlige cykeloprydning er i mål, og der er frigjort plads i cykelstativer på tværs af hele Ørestad.
Der bliver løbende efterladt cykler, som hober sig op i stativer, på fortove, op ad skilte og mange andre steder i Ørestad. For at komme til bunds arrangerer Grundejerforeningssekretariatet hvert år en samlet indsats for at rydde op i cyklerne på tværs af foreningernes arealer.
Årets indsats blev varslet for en måned siden, hvor 716 cykler fra Ørestad Nord til Syd blev markeret. Cykelejere har således haft en måned til at fjerne mærkatet fra deres cykel, og det har mange sørget for at gøre.
Nu er oprydningen i mål.
De indsamlede cykler er afleveret hos Politiets Hittegodskontor, hvor de vil stå i en måneds tid. Bliver der ikke gjort krav på dem her, kommer de på politiauktion.
119 efterladte cykler
Som resultat af grundejerforeningernes cykeloprydning i 2024 er 119 ud af 716 markerede cykler fjernet fra Ørestads gader og byrum. Det er 16.6 procent af cyklerne.
Sådan fordeler de sig:
- Ørestad Nord: 39 cykler fjernet ud af 218 markerede (eller 17.9 procent)
- Ørestad City: 32 cykler fjernet ud af 197 markerede (eller 16.2 procent)
- Ørestad Arenakvarter: 18 cykler fjernet ud af 125 markerede (eller 14.4 procent)
- Ørestad Syd: 30 cykler fjernet ud af 176 markerede (eller 17 procent)
Til sammenligning blev der i forbindelse med sidste cykeloprydning indsamlet 114 efterladte cykler.
Der er kun fjernet cykler i områder, hvor grundejerforeningerne har driftsansvaret. De enkelte grundejere og institutioner såsom Københavns Kommune og Metroselskabet har selv ansvaret for deres områder, f.eks. bygningernes indre gårde, kommunale veje og cykelstativer ved metrostationerne og Field’s.
Få mere at vide om, hvem der har ansvar for hvilke områder i Ørestad.