Vandlaugets både i brug i søerne i Ørestad Syd.
Lån
en båd
Når du er oprettet som bruger i Ørestad Syd, kan du sejle en tur i søerne, så ofte du vil.

Vandlauget stiller hvert år både og kajakker til rådighed i søerne i Ørestad Syd samt kanalerne i Ørestad Nord.

Bådene er i vandet fra starten af maj og bliver taget op igen sidst i september.

Det er Ørestad Vandlaug, der passer bydelens kanaler og søer, og som ejer bådene.

Scroll videre og find ud af, hvordan du kan bruge dem.

 

Lån en båd i kanalerne i Ørestad Nord.

I Ørestad Nord kan du låne en båd i den Landskabelige Kanal på Grønningen og i Universitetskanalen ved Ismageriet.

Sådan låner du bådene

For at bruge bådene skal du være oprettet som bruger i Vandlaugets lånersystem.

Du opretter dig ved at sende en e-mail til vandlauget@orestad.net med følgende oplysninger:

  • Navn
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse
  • Om du ønsker adgang til bådene i Ørestad Nord eller Ørestad Syd

Når du er oprettet som bruger, får du en unik kode til nøgleboksen, som giver adgang til både, årer, pagajer og redningsveste.

Oprettelse kan tage op til en uge.

 

Lån en båd eller kajak i Universitetskanalen ud for Ismageriet i Ørestad Nord.

Både og kajakker i Universitetskanalen i Ørestad Nord.

Her finder du bådene

Vandlauget har både tre steder. Når du er oprettet som bruger, har du enten adgang til bådene i Ørestad Nord eller i Ørestad Syd.

  • Universitetskanalen ved Ismageriet (Ørestad Nord)
  • Den Landskabelige Kanal på Grønningen (Ørestad Nord)
  • Søerne ved molepladsen på Richard Mortensens Vej (Ørestad Syd)

Ordensregler

  • Bådene må bruges fra kl. 9.00 – 21.00
  • Nøgler skal afleveres tilbage efter brug
  • Redningsveste skal bæres af alle i båden
  • Børn under 15 år skal være i følgeskab med en voksen
  • Tag hensyn til dyr, naboer og andre mennesker
  • Brug af bådene er på eget ansvar
  • Indtagelse af alkohol er ikke tilladt
  • Musik er ikke tilladt

Du må gerne søsætte din egen båd, kajak eller paddleboard i Ørestads kanaler og søer. Her gælder samme ordensregler.

Læs mere om Vandlaugets arbejde og vandet i Ørestad her.

 

En familie ror en tur i søerne i Ørestad Syd.