Fælledpromenaden afspærres midlertidigt ved UN17 Village – men du kan stadig passere

I perioden 17.-29. januar 2022 køres der jord til UN17 Village-byggeriet. Fælledpromenaden syd for Elsehus er midlertidigt afspærret for biler, men du kan stadig komme frem/tilbage med din hund, barnevogn eller cykel.

Der vil være afspærret for biler i dagtimerne (7-15) i perioden 17-29. januar i forbindelse med jordkørsel. I hele perioden vil der dog være en passage, hvor du som fodgænger eller cyklist kan passere uden problemer.

 

En kort strækning på Fælledpromenaden vil være delvist afspærret i 14 dage. Kort: By & Havn

535 BOLIGER

UN17 Village er det sidste store byggeprojekt syd for Asger Jorns Allé og er projekteret til at stå færdigt i 2024. Byggeriet er 35.000 kvm stort, fordeler sig på fem særskilte karréer og skal huse 535 boliger a.k.a. 1.100 nye Ørestads-beboere i 2024.

De kommende boliger er tegnet af Lendager Group og Årstiderne Arkitekter (Sweco) og opføres af CG Jensen.

Læs mere om UN17 i Ørestad Avis her.

 

UN17-byggeriet i Ørestad Syd. Foto: Ørestad Avis