Grønningen i Ørestad Nord.
Ørestad
Nord

Ørestad Nord er bydelens ældste kvarter, hvor de første beboere kunne pakke flyttekasserne ud i 2004.

I dag er kvarteret næsten færdigbebygget, og ca. 3.000 beboere, 9.000 ansatte og 15.000 studerende har deres daglige gang i Ørestad Nord.

Her finder du ikoniske bygninger som Tietgenkollegiet, DR Koncerthuset, IT-Universitetet og Københavns Universitets Søndre Campus – men også et bankende, grønt hjerte i form af parken Grønningen.

Det er Grundejerforeningen Ørestad Nord, som ejer og driver fællesarealerne i kvarteret.

 

Luftfoto af Ørestad Nord. Foto: By & Havn

Ørestad Nord afgrænses af Njalsgade i nord, Grønjordsvej i Syd, Ørestads Boulevard i vest og Amagerfælledvej i øst. Foto: By & Havn

Alle beboere, ansatte og studerende i Ørestad Nord har maks få minutters gang til områdets centrale park Grønningen, som er indrettet med vilde bi-oaser, picnicområder og boldbaner til fri brug

Boldbaner og grønne mødesteder

Alle beboere, ansatte og studerende i Ørestad Nord har maks få minutters gang til områdets centrale park Grønningen.

Indtil 2007 var Grønningens areal byggeplads for de omkringliggende byggerier.

I dag er kranerne væk, og parken, som trækker fælleden ind i byen, er samlingspunkt for hele Ørestad Nord.

Grundejerforeningen har blandt andet etableret boldbaner, hængekøjer, en naturlegeplads, en hundegård og en insekthave.

Parken bliver derudover brugt til alt fra universitetsfodbold til Sankthans og Naturdage.

 

Grønningen i Ørestad Nord i henholdsvis 2010 og 2022. Ørestad dengang og nu.

Grønningen i Ørestad Nord, 2010 vs 2023.

 

Vandet har en vigtig rolle

Vandet spiller en central rolle i parken, hvor Den Landskabelige Kanal snor sig mellem bygninger og beplantninger og videre ud på Amager Fælled.

Dér, hvor kanalen bugter ved DR Byen og Jean Nouvels smukke Koncerthus, finder du en trækfærge i kanalen. Lokale kan derudover låne både og kajakker i sommerhalvåret og udforske dyrelivet i parken med grej fra naturcontaineren.

Faciliteterne er søsat for at skabe gode rammer for, at beboere og besøgende kan opleve bynaturen og parkens vandelementer helt tæt på.

Planter og træer i parken bliver derudover vandet med vand fra Ørestads kanalsytem, som Ørestad Vandlaug passer. Grundejerforeningerne genbruger i fællesskab 1-2 millioner liter regnvand til vanding i Ørestad om året.

 

Sankthans på Grønningen var en succes med langt over 1000 deltagere. Arrangementet er vokset fra nabomøde til forankret bydelstradition.

Grundejerforeningen holder hvert år Sankthans på Grønningen.

Tal & fakta

om Ørestad Nord

*Seneste tal fra december 2022

2926

beboere

8832

arbejdspladser

76000

kvm grønne områder

464

tusind etagemeter byggeri

1630

boliger

2

metrostationer

3

minutter fra Amager Fælled

Bestyrelse

& medlemmer

Hvem sidder i foreningens bestyrelse?

Grundejerforeningen Ørestad Nords bestyrelse består af:

  • Pernille Toft, formand (Danmarks Radio)
  • Jørgen Ørbech, næstformand (Universitetshaven Vest)
  • Helle Dahl (Nordea)
  • Merete Meisner (AAB 87)
  • Lise Schou (Universitetshaven Øst)
  • Heidi Christiansen, suppleant (A/B Karen Blixen Parken)
  • Rikke Hald, suppleant (A/B Universitetshaven)
Hvem er medlemmer af grundejerforeningen?

Alle grundejere i Ørestad Nord er medlemmer af grundejerforeningen og har stemmeret ved generalforsamlingen, ligesom de er opstillingsberettiget til bestyrelsen.

Her er medlemslisten i alfabetisk rækkefølge:

Vi opdaterer medlemslisten én gang om året. Senest opdateret april 2024.

Hvor finder jeg foreningens dokumenter?

Her.