Med tøndeslagning og udklædning: Kom til fastelavnsfest i Byparken

Lørdag den 10. februar kan dig og familien slå katten af tønden til fastelavnsfest i Byparken. Arrangementet er for børn på 1-13 år og er blevet til med støtte fra grundejerforeningen.

Selvom fastelavnsbollen har vokset sig større end fastelavnen selv, og den amerikanske halloween er eksploderet, er der stadig liv i fastelavnstraditionen.

Også i Ørestad, hvor der igen i år er fastelavnsfest i Byparken.

Arrangementet er organiseret af Ørestad Loppemarked med støtte fra Grundejerforeningen Ørestad City.

 

Fire aldersgrupper

Arrangementet finder sted lørdag den 10. februar i Byparken på adressen Ørestads Boulevard 68.

Det koster ikke noget at være med, og der er tønder til aldersgrupperne 1-3 år (paptønde), 4-6 år, 7-10 år og 11-13 år.

Festen starter kl. 13, hvor alle børn bliver opdelt i de fire aldersgrupper. Præcis kl. 13.15 går tøndeslagningen i gang, og der er præmieoverrækkelse, når alle fire tønder er slået ned.

Der er præmier til dagens otte kattekonger og kattedronninger, mens der også er kåring af bedste udklædning.

Der er altså god grund til at give den gas på både tøndeslag og kostume!

Og hvis man ikke vinder noget, er der god stemning, kreative kostumer og ca. 15 kg lækre sager i hver tønde, så der er nok til alle.

Find begivenheden på Facebook.

 

Bylivspulje bakker op

Arrangementet er organiseret af kræfterne bag Ørestad Loppemarked og støttet af Grundejerforeningen Ørestad City, som i dagens anledning også udlåner Byparken.

Har du ligesom arrangøren en god idé til et event eller initiativ, som vil fremme bylivet i Ørestad?

Vandlauget og Grundejerforeningerne Ørestad Nord, Ørestad City og Ørestad Syd administrerer alle en bylivspulje, som hvert år støtter lokale initiativer for børn og voksne i alle aldre.

Få mere at vide her.

 

Ørestad Loppemarked i Byparken.

Arrangementer som Ørestad Loppemarked, grundlovsfest, bjergløb og fastelavnsfest i Byparken er alle blevet til med støtte fra grundejerforeningens bylivspulje.