Nyt barkflis i Ørestads hundegårde gør hundene glade. Der bliver fyldt op hvert forår og efterår.
Marc og Casper fra Ørestads driftsoperatør Grøn Vækst spreder frisk barkflis i Byparkens hundegård. Foto: GFS Ørestad

Barkflis og blomster: bydelsdriften klæder Ørestad på til vinteren

I Ørestad bliver parker og byrum gjort klar til brug i de kolde måneder. Bydelsdriften har skruet op for blusset med masser af liv i plantekummer, nyplantede sommerfuglebuske og frisk barkflis i hundegårdene.

I Ørestads hundegårde er hundene blevet forkælet med lækker barkflis.

Hvert efterår og forår lægger Grundejerforeningerne Ørestad City og Ørestad Nord ca. 15 kubikmeter barkflis ud i hundegårdene til glæde for hunde og hundeejere. Den friske flis er blød at ligge i, sjov at grave i og spændende at tygge i. Derudover har den en drænende funktion, som kommer meget af regnen til livs.

 

Både hunde og hundeejere nyder det friske underlag af barkflis i hundegården i Byparken.

Både hunde og hundeejere nyder det friske underlag af barkflis i hundegården i Byparken. Foto: GFS Ørestad

 

Nyt liv i gamle kummer

Plantekummerne rundt omkring i Ørestad har i oktober fået et skud dejlige efterårs- og vinterfarver – med et snert af pink forår. Gartnerne har tilmed farvekoordineret beplantningen på tværs af områderne. I Sivegaden langs Ørestads Boulevard er der nuancer af rød og magenta, mens planterne på vendepladsen på Robert Jacobsens Vej er lyserøde. I August Schade Kvarteret ved DR Byen St. har de varme, orange nuancer. Kummerne er placeret i transitområder, så fodgængere og cyklister kan nyde blomsterne på vej til og hjem fra arbejde.

I Prismehaven ved V-Huset er Domen ligeledes shinet op, og der er nu en let og skøn duft af timian og purløg sødet med lavendel og mynte. Søg ly for regnen, sæt dig til rette i en af stolene og nyd din kaffe eller madpakke i Domen. Domen var oprindeligt en del af et projekt om luftkvalitet i byen i 2021. Efter projektets afslutning købte Grundejerforeningen Ørestad City væksthuset inkl. møbler for at skabe endnu et lille mødested, der giver en lyst til at stoppe op.

 

Der er kommet nyt liv i plantekummerne rundt omkring i Ørestad. Dejlige efterårs- og vinterfarver - med et snert af pink forår. På billedet har plantekummerne i Sivegaden i Ørestad City fået et skud røde planter, som vil kunne nydes hele efteråret.

Plantekummer i Sivegaden langs Ørestads Boulevard prydes nu af rød og magenta og vil kunne nydes hele efteråret. Foto: GFS Ørestad

 

Domen i Prismehaven bliver brugt af mange mennesker.

 

Sommerfuglebuske og krydderurter

På Grønningen i Ørestad Nord har et gammelt lavendelbed nær Boligslangen fået nyt liv. Her har grundejerforeningen blandt andet sat krydderurter som timian, oregano og salvie, som parkens naboer og brugere i fremtiden vil kunne plukke til eget brug.

Og så er der kommet endnu flere smukke, velduftende sommerfuglebuske til.

Bedet trængte til lidt ekstra pleje, fordi mange har brugt det til at skyde genvej igennem. For at hjælpe både blomster og brugere lidt på vej har Grundejerforeningen Ørestad Nord derfor skåret lidt af jernkanten af og lagt trædefliser dér, hvor der var opstået en lille trampesti. På den måde kan området brugere fortsat skyde genvej uden at være til gene for beplantningen.

 

Der dukker flere og flere blomsterbede op på Grønningen, og senest har et gammelt lavendelbed tæt på Boligslangen fået nyt liv. Her har bl.a. sat krydderurter som timian, oregano og salvie, som parkens naboer og brugere i fremtiden vil kunne plukke til eget brug. Derudover har vi plantet flere smukke, velduftende sommerfuglebuske.

Et gammelt bed trængte til lidt ekstra pleje, fordi mange har brugt det til at skyde genvej igennem. For at komme problemet til livs har grundejerforeningen givet bedet nyt liv og lagt trædefliser på trampestien, så man kan skyde genvej uden at være til gene for beplantningen. Foto: GFS Ørestad