Visualisering af pergola og opholdspladser i den nye etape af Parkrummet. Visu: BOGL
Visualisering af pergola og opholdspladser i den nye etape af Parkrummet. Visu: BOGL

Parkfornemmelser vokser frem på Richard Mortensens Vej: Får pergola og petanquebane

Grundejerforeningen Ørestad Syd udfører i 2024 endnu en etape af helhedsplanen for kvarteret. På Richard Mortensens Vej udvides Parkrummet med mindre, grønne oaser, en pergola og en petanquebane.

Ønsker du dig også flere hyggekroge i gadebilledet i Ørestad Syd?

Så er der godt nyt. For grundejerforeningen udfører i år endnu et projekt.

“Vi har over en årrække udviklet de områder, vi har fået overdraget langs de lange, lige veje syd for Asger Jorns Allé. Det gør vi én etape ad gangen med udgangspunkt i vores helhedsplan for Ørestad Syd, som bygger på beboernes ønsker til udviklingen. I år kaster vi os over Richard Mortensens Vej, hvor vi glæder os til at opgradere et stort græsareal langs 8Tallets facade til et mere varieret parkområde,” fortæller Steen Jürs, der er bestyrelsesformand i Grundejerforeningen Ørestad Syd.

 

Området ser ud i dag, som det så ud, da vi overtog det fra By & Havn. Det er et sted, man passerer igennem eller krydser, når man skal besøge LeLop. Men det håber vi, ændrer sig med den næste etape af Parkrummet.

Sådan ser området ud i dag.

Jeg glæder mig især til at se, hvordan folk vil bruge de forskellige opholdspladser, og så tror jeg, at pergolaen vil sætte et helt unikt præg på området
Steen Jürs, bestyrelsesformand i Grundejerforeningen Ørestad Syd

Med pergola og parkbænke

I samarbejde med landskabsarkitekterne BOGL får området et markant, grønt løft, hvormed det også bliver en del af Parkrummet på Richard Mortensens Vej.

En del af den eksisterende sti bliver indrammet af en pergola, hvis slyng- og klatreplanter med tiden vil danne et grønt tag over hovederne på de forbipasserende.

Blomstrende træer og plantebede vil derudover være med til at skabe en fornemmelse af luft og afstand til vejen, mens der kommer forskellige pladser og nicher med borde, bænke og liggestole.

“Området ser ud i dag, som det så ud, da vi overtog det fra By & Havn. Det er et sted, man passerer igennem eller krydser, når man skal besøge LeLop. Men det håber vi, ændrer sig med den næste etape af Parkrummet. Jeg glæder mig især til at se, hvordan folk vil bruge de forskellige opholdspladser, og så tror jeg, at pergolaen vil sætte et helt unikt præg på området,” siger Steen Jürs.

 

Skovrummet og Parkrummet set fra oven. Foto: By & Havn

Skovrummet, Parkrummet og Kanalrummet set fra oven. Foto: By & Havn

 

Petanquebane til fri brug

Fra planter og opholdspladser til underholdende, fransk kuglespil.

Grundejerforeningen etablerer nemlig også en petanquebane. Her vil du kunne udfordre dine venner, afholde turnering for familien, eller måske begrave nabostriden i et hyggeligt slag boules?

Når området er færdigt, vil banen være til fri rådighed. Du skal bare have kugler med selv.

 

På Richard Mortensens Vej udvides Parkrummet blandt andet med mindre, grønne oaser, en pergola og en petanquebane. Visu: BOGL

På Richard Mortensens Vej udvides Parkrummet blandt andet med mindre, grønne oaser, en pergola og en petanquebane. Visu: BOGL

 

Else Alfelts Vej får legeplads

Ud over Parkrummet fører grundejerforeningen også et andet stort projekt ud i livet i år.

Foreningen etablerer nemlig også næste etape af Skovrummet på Else Alfelts Vej, hvor der blandt andet kommer en legeplads til børnene.

“Ønsket om en legeplads har for mange ligget højt på listen, og vi glæder os til endelig at kunne indfri det. Derudover glæder vi os til at binde de eksisterende dele af anlægget sammen, så Skovrummet i højere grad vil fremstå som en afrundet park og et naturligt, grønt forløb,” slutter Steen Jürs.

Anlægsperioden for begge projekter går i gang til sommer og forventes afsluttet til vinter.

 

Skovrummet på Else Alfelts Vej i den nordlige ende ved Asger Jorns Allé. Beboere nyder det gode vejr i områdets liggestole.

Skovrummet på Else Alfelts Vej i den nordlige ende ved Asger Jorns Allé. I 2024 får Skovrummet et nyt parkområde med legeplads længere nede ad vejen.

 

Fakta

  • Parkrummet er tegnet af landskabsarkitekterne BOGL
  • De eksisterende bænke og legeskulpturer i træ på Richard Mortensens Vej er udviklet i samarbejde med Amager Skovhjælpere
  • Grundejerforeningen Ørestad Syd har siden 2017 arbejdet med at realisere helhedsplanen for kvarteret, som er blevet til i samarbejde med beboere. Grundejerforeningen udvikler tre gennemgående byrum langs de nord-til-syd-gående veje:
    • Skovrummet på Else Alfelts Vej
    • Parkrummet på Richard Mortensens Vej
    • Kanalrummet på Robert Jacobsens Vej

 

Visualisering af pergola og opholdspladser i den nye etape af Parkrummet. Visu: BOGL

Visualisering af pergola og opholdspladser i den nye etape af Parkrummet. Visu: BOGL