I Ørestad City er ni nye skilte dukket op med små fortællinger om byrummet. Gå en tur og lær kvarteret bedre at kende.
Har du set, at der er poppet en håndfuld nye skilte op i Byparken og omegn?
Skiltene fortæller nogle af de “skjulte” historier om områderne.
For eksempel hvordan pilebedene i Byparken er et samarbejde mellem grundejerforeningen og Amager Pileforening – og hvad der gør parken “Skovbrynet” anderledes.
Gå eventyrruten
Du kan også gå eventyrruten ved Ørestad Bibliotek.
Her kan du blandt andet lade dig fortrylle af “den forheksede frøprins” og læse historien bag sværdene i stenene.
Eventyrruten er et samarbejde mellem Grundejerforeningen Ørestad City, Amager Skovhjælpere, Ørestad Bibliotek og Ørestad Skole. Den er doneret af Salling Fondene.
Ørestads små fortællinger
Skiltene er en del af grundejerforeningens projekt Ørestads små fortællinger, som der i forvejen findes flere andre af i kvarteret.
Find dem og bliv klogere på historierne bag “Kaffebakkerne”, “Glasdimsen” og “de gamle havnestens” rejse til Ørestad.