Grundejerforeningen Ørestad Nord og Vandlauget er gået sammen om at skabe flere korridorer og levesteder til padder – både til lands og til vands.
En del af grundejerforeningens strategi er at fremme en vildere bynatur i parken, som grænser op til Ørestads Boulevard og har Amager Fælled på den anden side af vejen.
“Vi arbejder målrettet med at gøre vores bynatur mere attraktiv ikke bare for mennesker, men også for dyr og insekter. Det gør vi blandt andet ved at prioritere insektvenlige blomster, lade store græsplæner vokse vildt og genanvende grene og blade som insekthoteller. Nu laver vi endnu et tiltag, som kan forbedre naturkvaliteten i området. Med tiltaget håber vi, at det bliver nemmere for padder at indvandre fra Fælleden og gå i land på Grønningen,” fortæller Jakob N. Jensen, der er driftsansvarlig i Grundejerforeningssekretariatet Ørestad.
Paddehabitaterne på Grønningen udvider et tidligere forsøg med stenbrinker, som Vandlauget har haft gode erfaringer med på Amager Fælled.
De stejle kanalkanter gør padders vej op af og ned til vandet besværlig. Forsøget går derfor ud på at lave korridorer ved hjælp af stenbrinker og vandplanter. Visu: SLA
Levesteder til lands og til vands
Der er ikke svært at få øje på sommerfugle, bier og andre insekter på Grønningen, når årstiden er til det.
Men padder er et sjældnere syn, selv om der er rigeligt med vand.
Og det er der flere grunde til.
“Først og fremmest kan de være sværere at få øje på, fordi de er gode til at gemme sig. Dernæst har padder brug for både land- og vandhabitater, og kanalkanten er konstrueret på en måde, som ikke er specielt paddevenlig. Når vi er så heldige at få padder på besøg, har de fine muligheder for at bo og overvintre til lands. Men de stejle betonkanter gør vejen op af og ned til vandet mere besværlig. Derfor laver vi nu korridorer mellem vandet og græsset, som vi håber, vil forbedre mulighederne for paddeliv i området,” uddyber Jakob N. Jensen.
Etablering af stenbrinker, som padder vil kunne gemme sig i og bruge til at komme og af og ned i vandet.
Udvidet landhabitat på vej
Tiltaget har flere faser.
Første fase består af stenbrinker, som padder vil kunne gemme sig i og bruge som landgang, samt vandplanter mellem stenene i vandet.
Anden fase kommer senere på foråret, hvor der bliver lavet et nyt landhabitat i nærheden af stenbrinkerne, hvor padder vil kunne søge føde og vinterhi.
Jakob N. Jensen forklarer, hvordan habitaterne bliver til:
“Der kommer bakker lavet af jord og sand, vi har haft til overs fra et andet projekt og beholdt i parken. Jorden blander vi med afklippet naturgræs fra de plæner, vi kun slår én gang om året. Herefter sår vi blomsterfrø og lægger nogle store sten, der holder på varmen som en slags radiator. Og til sidst smider vi en håndfuld gamle træstammer i kurven.”
I nærheden af stenbrinkerne kommer der senere på foråret bakker lavet af jord fra et andet anlægsprojekt i Ørestad Nord. Jorden bliver blandet med afklippet naturgræs fra de plæner, grundejerforeningen kun slår én gang om året. Til sidst vil der blive sået blomsterfrø og lagt nogle store sten og træstammer.
