Illustration af insektlivet i Ørestad Nord. Tegningen er inspireret af insekthaven ved daginstitutionen Jorden Rundt, som er anlagt af Grundejerforeningen Ørestad Nord.
Tag på
insektsafari

Biodiversitet er en synlig del af hverdagen i Ørestad. Læs videre og få inspiration til at tage på insektsafari i bynaturen.

Der er mere liv i Ørestads bynatur, end de fleste måske lige lægger mærke til.

Mellem blomster, buske og græs lever bier, sommerfugle, biller og mange andre smådyr. Nogle bestøver planterne, mens andre lever af dem, og nogle er på jagt efter deres næste måltid.

Mange af planterne i Ørestad er ikke tilfældige. Der er valgt, fordi de giver mad og levesteder til insekter og andre dyr. Når du lærer dem at kende, bliver det lettere at få øje på de mange forbindelser mellem planter, insekter og den natur, vi er omgivet af.

 

På Grønningen i Ørestad Nord kan du nuppe et illustreret hæfte, som indeholder tegninger af genkendelige insekter, smådyr og planter.

På Grønningen i Ørestad Nord kan du nuppe et illustreret hæfte, som indeholder tegninger af genkendelige insekter, smådyr og planter.

Gå på opdagelse i bynaturen

På Grønningen i Ørestad Nord kan du nuppe et illustreret hæfte, som indeholder tegninger af genkendelige insekter, smådyr og planter.

Tag insektsafarihæftet med på tur og se, hvor mange arter du kan finde. Ud over at blive bedre til at spotte dem kan du finde ud af, hvem der spiser hvad, hvor sommerfuglene lægger deres æg, hvilke blomster der er populære hos bierne, og hvornår på året du kan opleve de forskellige arter. Måske opdager du noget, du aldrig har lagt mærke til før.

Hæftet er en invitation til at opleve, hvordan Fælledens natur også findes midt i Ørestad Nord. Når du har udforsket Grønningen, kan du fortsætte eventyret i Ørestads baghave. På Amager Fælled og i resten af Naturpark Amager venter endnu flere planter, insekter og naturoplevelser på dig.

Hæfter bliver løbende fyldt op fra marts til oktober to steder på Grønningen:

  1. Ved insekthaven vest for bål- og grillpladsen
  2. Ved naturcontaineren og trækfærgen

Vil du have et smugkig? Download hæftet her.

Kort over insektsafari på Grønningen.

Hæfter bliver løbende fyldt op fra marts til oktober to steder på Grønningen: Ved insekthaven vest for bål- og grillpladsen samt ved naturcontaineren og trækfærgen.

Biodiversitet er en synlig del af hverdagen i Ørestad - også i børnehøjde. Tag på insektsafari og oplev naturen helt tæt på

Lån grej i naturcontaineren

Ud over insektsafarien har Grønningen en grejbank til at udforske dyrelivet til lands og til vands.

Naturcontaineren er et gratis aktivitetstilbud til beboere, skoler, institutioner, virksomheder og andre, som er interesseret i naturen i byen. Her finder du blandt andet net, fugleplancher, madlavningsgrej og en trækvogn til længere ture.

Containeren ejes af Københavns Naturskole og drives i samarbejde med Grundejerforeningen Ørestad Nord og Ørestad Vandlaug, som passer og udvikler kvarterets udearealer, herunder parken og kanalerne.

Den er aflåst ved hjælp en nøgleboks, som kræver en 4-cifret kode at åbne. Send os en mail på kontakt@orestad.net, hvis du er interesseret – så får du koden inden for et par hverdage.

 

Naturcontainer på Grønningen. Naturcontaineren er en grejbank, hvor du kan finde inspiration og materialer til at undersøge livet i parken. For eksempel ved at tage på insektsafari.

Naturcontaineren er en grejbank, hvor du kan finde materialer til at undersøge livet i parken.