Anlæggelsen af den nye, frodige park mellem Wing House og Porthuset er i fuld gang! Allerede nu plantes en masse træer.

Den nye park mellem Wing House og Porthuset langs Ørestads Boulevard i Ørestad City bliver en frodig oase af vild beplanting, stisystemer og egen regnvandsopsamling. 

Træerne sættes allerede i uge 42 og 43. Træerne sættes med en speciel træflytningsmaskine, som sørger for at passe på rødderne, når træet graves op på planteskolen. 

Ved ankomst til parken udgraves store i huller i mulden til træerne, og maskinen sætter træerne ét efter ét under tilsyn fra gravearbejdere og anlægsgartnere. Nogle træer skal i starten stå med vandingsposer omkring foden, så der sikres en jævn tilstrømning af vand. 

Bygherre og grundejer er Grundejerforeningen Ørestad City. Fagtilsyn og byggeledelse varetages af SLA Landskabsarkitekter. Optimus Anlæg A/S er entreprenør på anlæg af lommeparken.

Se illustrationer og læs meget mere om planen for parken her.