Sivegaden og Hovedkanal City i Ørestad City.
Ørestad
City

Ørestad City er bydelens midtby, som byder på masser bynatur, kunstoplevelser, sportsbaner og plads til at røre sig.

Det er Grundejerforeningen Ørestad City, som ejer og driver fællesarealerne i kvarteret.

De tæller blandt andet Byparken, en række skønne lommeparker og lange, rekreative kanalforløb.

Kvarteret rummer derudover knudepunktet Ørestad Station og Field’s samt ikoniske bygninger såsom Bjerget, V-Huset og Ørestad Streethal.

 

Luftfoto af Ørestad City. Foto: By & Havn

Ørestad City afgrænses af Øresundsmotorvejen i syd, Center Boulevard i vest, C.F. Møllers Allé samt Vejlands Allé i nord og Nordre Landkanal i øst. Foto: By & Havn

Hvor der før var byggepladser og tomme græsarealer, finder du i dag grønne oaser, hvor du kan spille fodbold, træne under åben himmel, lege og gå på opdagelse

Parker i størrelse large

Grundejerforeningen har siden 2008 arbejdet med at udvikle parker og åndehuller mellem de høje bygninger.

I 2004 etablerede udviklingsselskabet By & Havn kvarterets centrale park med græs, træer og stier. Byparken blev derefter overtaget af grundejerforeningen, som har udviklet den lige siden.

I grundejerforeningens hænder er Byparken vokset til med oplevelser. Med sine 70.000 kvadratmeter dækker den et større areal end Ørstedsparken i Københavns centrum, og du finder alt fra boldbaner, legepladser og kunstværker til et grillområde, en hundegård og en kaffebar i den.

 

Du har rig mulighed for at dyrke bold og bevægelse på tværs af Ørestad. Prøv for eksempel beachvolley i Byparken.

Beachvolleybanen i Byparken er til fri og gratis brug efter først-til-mølle-princippet, og der skal ikke bookes tid.

 

… og i small

I Ørestad kommer parker faktisk i alle størrelser.

Rundt omkring Ørestad Streethal finder du for eksempel en fitnesspark med træningsstationer i et frodigt og bakket terræn.

Og fortsætter du længere ned mod stationen, kommer du forbi Skovbrynet, hvor beplantningen har et “vildere” udtryk.

I passagen mellem Edvard Thomsens Vej og Byparken finder du derudover kvarterets “spiselige” lommepark Frugtlommen.

Læs mere om, hvordan grundejerforeningen arbejder med bynatur og biodiversitet.

 

Lommeparken Skovbrynet mellem Porthuset og Winghouse i Ørestad City.

Skovbrynet er etableret mellem bygningerne Porthuset og Winghouse.

Tal & fakta

om Ørestad City

*Seneste tal fra december 2022

6239

beboere

7618

arbejdspladser

112000

kvadratmeter grønne områder

694000

etagemeter byggeri

2944

boliger

Udendørs kunstoplevelser

Grundejerforeningen Ørestad City arbejder løbende med at integrere kunst og design i kvarterets byrum.

Både i form af selvstændige kunstværker og i designet af byrumsmøbler. Oplev blandt andet Dan Grahams s-formede glaspavillon A Big Loop Becoming a Small Loop.

I området omkring Ørestad Bibliotek venter også en kunstoplevelse, som de små kan være med på.

Her kan du gå eventyrruten og få historien bag sværdene i stenene, drømme dig væk på de flyvende kufferter 0g lade dig fortrylle af “den forheksede frøprins”.

 

Eventyrruten i Ørestad City er en sjov lille aktivitet for børn og deres venner eller forældre. Det tager kun et kvarters tid at gå ruten, som tager jer forbi fire små eventyrstationer: Sværdene i stenene, Frøkongen og hans hof, H.C. Andersens rejsekufferter og det eventyrlige skilderhus.

Kan du mon trække sværdet op af stenen?

 

Byliv og events

Grundejerforeningen står også bag nogle af kvarterets traditioner og arrangementer såsom den årlige julehygge og lystænding i Byparken samt administration af parkens populære kunstgræsbane.

Derudover har foreningen en bylivspulje, som hvert år støtter lokale, bylivsskabende initiativer.

 

Julelys i stort træ i Byparken.

Vinterlys i Byparken.

Bestyrelse

& medlemmer

Hvem sidder i bestyrelsen i Ørestad City?

Grundejerforeningen Ørestad Citys bestyrelse består af:

  • Mia Ellgaard, formand (E/F Copenhagen Golfpark)
  • Søren Risager Hansen, næstformand (KLP Ejendomme)
  • Niels Walentin Jensen (Wing House)
  • Heidi Ejstrup (E/F Bjerget)
  • Lis Kuntz (E/F Porthuset)

Suppleanter:

  • Mette Nicolaisen (Ørestad Skole)
  • Henrik de Gier (Skanska)
Hvem er medlemmer af grundejerforeningen?

Alle grundejere i Ørestad City er medlemmer af grundejerforeningen og har stemmeret ved generalforsamlingen, ligesom de er opstillingsberettiget til bestyrelsen.

Her er medlemslisten i alfabetisk rækkefølge:

  • AAB (afd. 92 Bykuben)
  • Akelius (Bella Hus)
  • AP Pension (Kronehaverne)
  • Bo-Vita (Signalhuset)
  • By & Havn (P-huse)
  • Cab Inn Holding A/S
  • Ceraco Development (Pulshuset)
  • Dades (Wing House)
  • E/F Bjerget
  • E/F Cityhusene
  • E/F Copenhagen Golfpark
  • E/F Golfpark II
  • E/F Det Flexible Hus
  • E/F Horisonten I
  • E/F Horisonten II
  • E/F M-Huset
  • E/F Parkhusene I
  • E/F Parkhusene II
  • E/F Parkhusene III
  • E/F Porthuset
  • E/F V-Huset
  • E/F Ørestadshuset
  • Field’s (Option 2)
  • Fokus Asset Management A/S (Company Park)
  • Genesta Property Nordic (Ferring, Neroport)
  • Heimstaden (Ø-Huset)
  • HOFOR
  • KAB (Brohuset, Sejlhuset)
  • KLP Ejendomme A/S (HUB1, HUB2, HUB3)
  • KS Klöveren
  • Københavns Kommune (Ørestad Skole, Ørestad Bibliotek)
  • PFA Ejendomme A/S (HOFOR Domicil)
  • Skanska (Sweco, NEST45, Møllergården)
  • Ørestad Gymnasium

Vi opdaterer medlemslisten én gang om året. Senest opdateret april 2023.

Hvor finder jeg foreningens dokumenter?

Her.