Hunde leger i hundegård.

Ørestad Syd har fået en hundegård

Grundejerforeningen Ørestad Syd har længe arbejdet på at få en hundegård til kvarteret. Der har været en del bump på vejen, men nu er den her. Hundeejere i Ørestad Syd kan glæde sig til at tage en spritny, indhegnet hundegård i brug.

“En hundegård og en stor, offentlig legeplads er nok de ønsker, vi oftest har hørt fra beboere i Ørestad Syd. Legepladsen åbnede tidligere på året, og nu har de firbenede også fået plads at boltre sig på,” siger Jakob N. Jensen, der er driftsansvarlig i Grundejerforeningssekretariatet Ørestad.

 

Gravhund i Parkrummet ved LeLop i Ørestad Syd.

Der bor mange hundeejere i Ørestad Syd, og grundejerforeningen har længe arbejdet på at etablere en hundegård i kvarteret.

Hundegård væk fra beboelse

Det har ikke været nogen nem opgave at finde egnede arealer til hundegården, da der er mange hensyn, som skal balanceres. Flere muligheder er blevet undersøgt, og hundegården er nu etableret på græsarealet syd for metroen på Ørestads Boulevard.

Metroselskabet har i første omgang givet tilladelse til, at Grundejerforeningen Ørestad Syd kunne anvende arealet til formålet. Dernæst skulle foreningens vedtægter ændres, og projektet skulle tjekkes i forhold til lokalplaner og byggeregler.

Med alt det på plads var der kun” tilbage at bygge den.

Og så skulle man jo tro, at det med at opføre den bare var ligetil. Men det er faktisk også en lidt kompliceret affære. Der skal blandt andet søges ledningsoplysninger for at sikre, at konstruktionen ikke karambolerer med alt det, der ligger i jorden.

Det har været en lang proces, så jeg glæder mig personligt meget til at se den blive brugt. Jeg håber, at hunde og hundeejere tager godt imod den,” slutter Jakob N. Jensen.

 

Hundegården bliver etableret på græsarealet syd for metroen på Ørestads Boulevard.

Hundegården er etableret på græsarealet syd for metroen, hvor Ørestads Boulevard bliver til Otto Baches Allé.

Fakta

  • Hundegården er ca. 700 kvadratmeter stor og ligger på det grønne areal lige syd for metroen, hvor Ørestads Boulevard bliver til Otto Baches Allé.
  • Hundegården består af et hegn med låge og bliver udstyret med skraldespand, hundeposer og en bund af træflis, som efterfølgende vil blive fyldt op efter behov.
  • Grundejerforeningerne i Ørestad stiller omkring 400.000 hundeposer til rådighed om året på tværs af 70 hundeposeholdere. Heraf kan 30 findes i Ørestad Syd og 10 i Arenakvarteret. Se et kort her.

 

Grundejerforeningerne i Ørestad stiller omkring 400.000 hundeposer til rådighed om året på tværs af 70 hundeposeholdere. Heraf kan 30 findes i Ørestad Syd og 10 i Arenakvarteret.

Grundejerforeningerne i Ørestad stiller omkring 400.000 hundeposer til rådighed om året på tværs af 70 hundeposeholdere. Heraf kan 30 findes i Ørestad Syd og 10 i Arenakvarteret.