Du kender synet.
Klamme, klistrede alger i vandoverfladen.
Sommerhalvåret har det med at sætte fut i algevæksten – men det er Ørestad forberedt på.
“I de varme måneder har vi dagligt opsyn med vores kanaler og søer, og vi fisker løbende alger, affald og alt muligt andet op af vandet. Hen over en sommer kan vi godt nå op på 40-50 tons alger,” fortæller Kim Lyster Nørbygaard, som er driftsmedarbejder i Ørestad Vandlaug. Det er Vandlauget, som ejer og driver bydelens kanaler og søer.
For at komme det store pres fra alger til livs arbejder Vandlauget hele året rundt for at holde vandet i balance, mens laugets driftsmedarbejdere løbende sætter ind for at fjerne dem.
Og det har de flere metoder til.
Tidligere er 100 % af algerne fisket op manuelt.
Sådan er det ikke længere, for Vandlauget bruger nu et fleksibelt transportbånd til at håndtere de tunge løft, som algeopgaven kræver.
Og på den halve tid!
Først skal algerne indsamles ved hjælp af et stort tov. Herfra kan de bid for bid skubbes op på båndet, som sørger for at transportere dem op af vandet og ned i en sæk.
Løsningen er skræddersyet til Vandlaugets behov efter flere års erfaringer med forskellige andre værktøjer, der ikke har kunnet klare skærene. Den outsourcer den hårdeste del af arbejdet til maskinen, som oven i købet er bygget ud af en pram, foreningen havde i forvejen.
“Algerne kan bare komme an,” slutter driftsmedarbejderen.
Vandlauget arbejder for at bevare kanalernes naturlige liv og påvirke det så lidt som muligt – og opfordrer derfor til, at man begrænser fodring af fisk, ænder, svaner mv.
Det kan virke harmløst og er for mange en hyggelig aktivitet, men en af de største kilder til algeblomstring er overraskende nok fodring af ænder.
Fodring forurener kanalerne, da både brød og fugleklatter tilfører vandet for meget næring. Det medvirker til at slå hul på den naturlige balance i vandets næringsstofkredsløb. Alger og andre planter vil derfor vokse hurtigere og dermed forringe forholdene for dyrelivet.
Fodring er selvfølgelig ikke den eneste faktor. Algevækst kan nemlig også skyldes eksponering for sollys, nedbrudte planterester og ubalance i forholdet mellem fredfisk og rovfisk.
Og det hele hænger faktisk sammen.
Vandlauget holder øje med, hvordan livet i vandet har det, og det har f.eks. vist sig, at der er for mange fredfisk i forhold til rovfisk.
Hvis der er for mange fredfisk, kommer der for mange planktonalger. Fredfiskene æder nemlig det dyreplankton, som skal spise algerne. For mange alger gør vandet uklart, så solen ikke når bunden, og vandplanterne dør.
Derfra ruller snebolden bare videre.
Målet er derfor – med løbende, kontrollerede tiltag – at skabe mere balance i fiskesamfundet, så vandet bliver klarere til glæde for vandplanter og alle, der holder af vandet.