Siden 2010 har der været tradition for, at beboere i de varme måneder kan nyde kanalerne i Ørestad Nord og søerne i Ørestad Syd til vands.
Men i år bliver det lidt anderledes end tidligere.
I 2026 holder bådene nemlig pause i Ørestad Syd, mens Vandlauget leder efter en bedre, mere holdbar løsning end det nuværende nøglebokssystem.
Det er dog stadig muligt at bruge bådene i Ørestad Nord.
Scroll videre og find ud af, hvordan du låner dem.

Vandlauget har både og kajakker to steder i Ørestad Nord. Her ser du den Landskabelige Kanal.
For at bruge bådene skal du være oprettet i Vandlaugets lånersystem.
Du opretter dig ved at sende en e-mail til vandlauget@orestad.net med følgende oplysninger:
Når du er oprettet som bruger, får du en unik kode til nøgleboksen, som giver adgang til både, pagajer og redningsveste.
Vær opmærksom på, at det kan tage 1-2 uger at blive oprettet.

Både og kajakker i Universitetskanalen i Ørestad Nord.
Det har tidligere været muligt at ro sig en tur i Ørestad Syds søer.
Et tilbud, som rigtig mange har benyttet sig af.
Men i år bliver bådene på bænken.
Det skyldes gentagne brud på Vandlaugets retningslinjer samt hærværk på nøgleboksen, tyveri af nøgler og gentagne klager over støj.
Vandlauget har derudover brugt disproportionalt megen tid på at hente bådene forskellige steder i søerne, hvor de enten har flydt rundt eller er blevet efterladt.
Udfordringer, som altså ikke findes på samme måde i Ørestad Nord.
Bådentusiaster i Ørestad Syd må derfor væbne sig med tålmodighed, mens en bedre løsning bliver fundet.

I 2026 kommer der desværre ingen både i søerne i Ørestad Syd.
Vandlauget har både i to af kanalerne i Ørestad Nord:
Du må derudover gerne søsætte din egen båd, kajak eller paddleboard i Ørestads kanaler og søer. Her gælder samme ordensregler.
Læs mere om Vandlaugets arbejde og vandet i Ørestad her.

Børn under 15 år skal være i følgeskab af en voksen, og redningsveste skal bæres af alle i båden. Så godt klaret!