Ørestads kanaler og søer rummer stor rekreativ værdi, er levested for et sprudlende dyre- og planteliv og opsamler regnvand fra tagene. Bliv klogere på vandet i Ørestad her.
Vandet er tænkt ind i Ørestads konstruktion fra start.
I 2002 blev Vandlauget i Ørestad dannet med det formål at sikre, at bydelens kanal- og vandafledningssystem – lige fra Universitetskanalen i Ørestad Nord til søerne i Ørestad Syd – fungerer optimalt. I alt indeholder systemet ca. 110.000 m3 ferskvand. Driften af kanaler og søer involverer blandt andet:
- Opsamling af alger og affald
- Administration af renseanlæg og pumpestationer
- Opsyn med vandmiljøerne
- Registrering af dyr og planter under vandoverfladen
- Målinger af vandkvaliteten
Ørestad Vandlaug er en forening, men fungerer som en driftsorganisation. Arbejdet varetages i det daglige af to driftsmedarbejdere, som er ansat i grundejerforeningernes og Vandlaugets fælles sekretariat.
Kort over kanaler og søer i Ørestad.
Vandlauget er dannet med det formål at sikre, at Ørestads kanal- og vandafledningssystem – lige fra Universitetskanalen i Ørestad Nord til søerne i Ørestad Syd – fungerer optimalt
Et helt særligt kanalsystem
Ørestads afløbssystem er konstrueret som det, man kalder et trestrenget system. Det vil sige, at rent vand og forurenet vand håndteres adskilt fra hinanden. Det lyder enkelt nok, men er faktisk ret unikt.
Regnvand fra tage og ikke-trafikerede arealer i Ørestad ledes direkte til bydelens kanaler og søer. Således håndteres regnvandet i en helt særlig infrastruktur kun til regnvand. Derfor er man i Ørestad altid tæt på et bassin, en kanal eller en sø. Hvert år genbruger bydelsdriften 1-2 mio. liter regnvand fra kanalerne til vanding af parker og vejtræer i hele Ørestad.
Mens regnvandet ledes direkte til de blå anlæg, ledes spildevand og vejvand væk til store rensningsanlæg.
I det gamle København ledes regnvand, vejvand og spildevand ad samme rør til rensning. Det skaber problemer, når de store regnskyl rammer byen. Derfor spiller kanalerne en afgørende rolle i at sikre Ørestad mod skybrud.
Kanalen og Sivegaden i Ørestad City skaber et smukt og farverigt forløb.
Ofte stillede
spørgsmål
Hvordan låner jeg Vandlaugets både?
Fra maj til oktober kan du flere steder låne en båd eller kajak helt gratis.
Bådene ejes af Ørestads beboere, virksomheder og institutioner i fællesskab via Ørestad Vandlaug.
Regler for både og kajakker
- Bådene kan bruges mellem kl. 9.00 – 21.00
- Der må ikke afspilles musik fra bådene
- Nøgler skal returneres senest kl. 21.00
- Ryd op efter dig selv og brug affaldsspandene på land
- Vis hensyn til dem, som bor ud til vandet – og hold afstand til bygninger og dyr
- Du skal bære redningsvest, mens du opholder dig på vandet. Veste kan findes i en grejkasse i nærheden af bådene.
Al færdsel på og omkring kanaler og både sker på låners eget ansvar.
Digitalt lånersystem
For at bruge bådene skal du være oprettet i Vandlaugets lånersystem.
Må jeg sætte min egen båd, kajak eller mit eget paddleboard i vandet?
Ja, du må gerne søsætte din egen båd/kajak/paddleboard i Ørestads kanaler og søer.
Må jeg bade og svømme i kanalerne og søerne?
Nej, det er ikke tilladt at bade i Ørestads kanaler og søer, hvor fristende det ellers kan være…
Badning kan forårsage skader på planter og bunddækkene, hvilket kan gå ud over de naturlige processer og livet under overfladen.
Må jeg fiske i Ørestad?
Nej, du må ikke fiske i Ørestads kanaler og søer.
Vandet i Ørestad er hjem for et rigt, men skrøbeligt økosystem af fisk, smådyr og vandplanter, som kræver nøje overvågning og en nænsom hånd at opretholde. Derfor er det ikke tilladt at fiske i vandet.
Meeeeeeeen…
Der er én undtagelse.
Du må nemlig godt fiske i Nordre Landkanal, som løber langs med Vejlands Allé og ned langs Kay Fiskers Vej og Slusevej.
Nordre Landkanal er nemlig et naturligt vandløb med sit eget fiskesamfund, og der er ikke noget flow mellem kanalen og resten af Ørestads kanalsystem.
Må jeg fodre ænder og fugle?
Vandlauget gør meget for at bevare kanalernes naturlige liv og påvirke det så lidt som muligt.
Derfor opfordrer vi til, at man begrænser fodring af ænder og andre fugle.
Fodring forurener kanalerne, da både brød og fugleklatter tilfører vandet for meget næring. Alger og andre planter vil derfor vokse hurtigere og forringe forholdene for dyrelivet betydeligt.
Desuden får ænder og fugle ingen særlig næring ud af brødrester, og maden tiltrækker rotter til vandområderne.
Hvad med foderkugler?
Fodring med foderkugler er ikke tilladt på grundejerforeningernes eller vandlaugets arealer. De har nemlig mange “skjulte” bivirkninger, blandt andet øget risiko for rotter og andre skadedyr.
Kan man søge støtte til et projekt eller arrangement?
Hvis du har en god idé til et arrangement eller projekt, som inddrager vandet i Ørestad, kan du søge midler fra vandlaugets bylivspulje.
Vandlauget og Grundejerforeningerne Ørestad Nord, City og Syd administrerer alle en pulje, som hvert år støtter lokale initiativer.
Bylivspuljen er henvendt til events og initiativer, der opfylder et eller flere af følgende kriterier:
- Bidrager til at skabe liv og fællesskaber i Ørestad
- Bidrager til at skabe spændende aktiviteter, oplevelser og mødesteder
- Bidrager til kunstudsmykning i det offentlige rum
- Bidrager til leg og bevægelse i det offentlige rum – for alle aldre
- Bidrager til et Ørestad, som er attraktiv at bo, arbejde og være studerende i
Jeg kunne godt tænke mig at anlægge en bro over en af kanalerne i Ørestad i tilknytning til min ejendom/forretning. Er det muligt?
Vandlauget modtager med jævne mellemrum ansøgninger om at anlægge broer hen over Ørestads kanaler.
Ønsker du at søge om tilladelse til at opføre en bro, vil din ansøgning blive behandlet af Vandlaugets bestyrelse med udgangspunkt i følgende principielle retningslinjer:
- Broer i Ørestad skal være åbne for offentlig passage
- Dette gælder også for serveringsbroer, som skal være offentligt tilgængelige og tilbyde salg af mad og/eller drikkevarer, så de bidrager til bylivet
- Vandlauget ønsker som udgangspunkt frit udsyn til kanalernes vandspejl
- Der lægges vægt på, at broer skal være visuelt lette og enkle konstruktioner uden plantekasser, overdækninger mv.
- Ansvar for drift og vedligehold tilfalder dig som broejer.
Du ansøger ved at sende en mail til kontakt@orestad.net.
Opdag livet i vandet
Ørestads kanaler og søer er hjem til et rigt, men skrøbeligt økosystem af fisk, smådyr og vandplanter, der kræver nøje overvågning og kontrollerede tiltag at holde i balance.
Derfor foretager Vandlauget løbende biologiske undersøgelser af livet under vandoverfladen. Det har blandt andet vist sig, at fiskebestanden i hele Ørestad er steget markant.
Ørestads kanaler og søer er hjem for mange fisk, smådyr og vandplanter. Foto: Martin Kielland
Lån en båd
Som beboer, ansat eller studerende i Ørestad har du mulighed for at låne både og kajakker helt gratis og nyde bydelen til vands.
Bådene er i vandet fra maj til oktober og ejes af Ørestads beboere, virksomheder og institutioner i fællesskab igennem Vandlauget.
For at låne dem skal du være oprettet som bruger i Vandlaugets system.
Du kan blandt andet låne en båd og ro en tur i Den Landskabelige Kanal i Ørestad Nord.
Søfest og bylivspulje
Vidste du, at Vandlauget – ud over drift og udvikling af Ørestads vandarealer – også står bag et af Ørestads ældste og mest populære arrangementer?
Søfesten fandt sted for første gang i 2010, da søerne i Ørestad Syd skulle indvies, og der kun boede få hundrede mennesker i kvarteret. Siden da er arrangementet vokset i popularitet, og ca. 1.000 børn og voksne fra hele nærområdet deltager hvert år i fejringen.
Det skyldes ikke mindst det store Anderæs, hvor 1.000 nummererede badeænder svømmer om kap i kanalen – med lokale præmier til vinderne.
Vandlauget bidrager derudover til liv og fællesskab i Ørestad med en bylivspulje, som hvert år støtter events og aktiviteter i alle størrelser. Hvis du drømmer om at stable et projekt eller arrangement på benene, der inddrager Ørestads kanaler og søer, kunne bylivspuljen være noget for dig.
Omkring 1.000 børn og voksne deltager hvert år i Vandlaugets Søfest, hvor højdepunktet er det store anderæs i kanalen på Robert Jacobsens Vej.
Bestyrelse &
medlemmer
Hvem er medlemmer af Vandlauget?
Vandlauget er en forening med egen bestyrelse, men fungerer som en driftsorganisation med to ansatte driftsmedarbejdere.
Medlemmerne er:
- Grundejerforeningen Ørestad Nord
- Grundejerforeningen Ørestad City
- Grundejerforeningen Ørestad Arenakvarter
- Grundejerforeningen Ørestad Syd
- Grundejerforeningen Amager Fælled Øst
- Grundejerforeningen Bellakvarter
- Grundejerforeningen Ørestad Center (Field’s)
- Københavns Kommune
- By & Havn (så længe selskabet har ejendomme i Ørestad).
Vandlauget er repræsenteret af Grundejerforeningssekretariatet Ørestad på lige fod med de øvrige grundejerforeninger.
Hvem sidder i bestyrelsen?
Bestyrelsen er Vandlaugets øverste myndighed og består af medlemmer fra hver grundejerforening samt 1-3 repræsentanter fra kommunen og en repræsentant fra By & Havn, som dog ikke har stemmeret.
Bestyrelsen består af:
- Jakob Hougaard, formand (Københavns Kommune)
- Lise Schou, næstformand (Ørestad Nord)
- Kirsten Ledgaard (Ørestad City)
- Sisse Veje (Ørestad Arenakvarter)
- Svend Elberg Thomsen (Ørestad Syd)
- Ole Kaspersen (Amager Fælled Øst)
- Søren Raae Theisen (Bellakvarter)
- Troels Krohn (By & Havn)
- Absalon Billehøj (Københavns Kommune)
- Ole Normann Buch (Københavns Kommune)
Bestyrelsesmøder
Bestyrelsen mødes typisk tre til fire gange om året ud over det ordinære regnskabsmøde, som svarer til en generalforsamling og altid ligger i marts. På møderne tager bestyrelsen stilling til aktuelle emner og sager, drift, udvikling, økonomi mv.
Grundejerforeningernes og Vandlaugets fælles sekretariat sørger for i samarbejde med formanden at indkalde til møderne, udsende dagsordener og materiale, udarbejde referater og følge op på de beslutninger, bestyrelsen træffer.
Driftsmøder
Cirka hver anden måned afholder sekretariatet og Vandlaugets formand og næstformand møder med foreningens driftsmedarbejdere og rådgivere. Her bliver driftsmæssige sager drøftet med henblik på at indstille dem til beslutning på bestyrelsesmøderne.
Hvor finder jeg foreningens dokumenter?
Her.
