Tak til alle, der var med til at fejre Sankthans i Ørestad Nord! Det var dejligt at se så mange børn, voksne og unge i parken til båltænding, skattejagt, fakkeltog, fællessang, picnic og grillhygge. Se billeder fra Sankthans nedenfor.

Sankthansbålet på Grønningen i 2022.

Udsigten fra broen. Der er flydende bål i kanalen og et stort bål på parkens bålplads.

Flydende bål på Den Landskabelige Kanal.

Bålet blev ikke kun nydt til lands, men også til vands.

Båltaler Peter Hybschmann fra Tietgenkollegiet.

Mange benyttede sig af lejligheden til at slå sig ned på plænen og pakke en picnickurv eller engangsgrill ud.

Børn hygger sig med sæbebobler på Grønningen.

Unge i kvarteret var også mødt op for at nyde sankthansstemningen og bålet.

Sankthansbålet tændes allerede kl. 19, så børn og voksne kan opleve det sammen.

Duoen Peder & Nanna spillede kendte børnesange på plænen.

Der blev danset, hygget og sunget godt med, når Peder & Nanna spillede.

Hundredvis af børn var mødt op kl. 17, hvor årets skattejagt begyndte. Skattejagten er en af de faste traditioner i Sankthansregi i Ørestad Nord.

Skattejagten gik i år ud på at løse gåder og finde gemte bogstaver i parken. Et af bogstaverne var gemt på den anden side af kanalen, som man kan krydse ved hjælp af en trækfærge.

Når børnene havde løst syv gåder, kunne de hente en honningis fra lokale Bybi som præmie.

Sankthans gav også anledning til at spille petanque og lave andre sjove aktiviteter i parken, mens musikken spillede, og inden bålet skulle tændes.

En gruppe unge spiller basketball på parkens multibane.

Som noget nyt var der i 2022 fakkeloptog. På den måde fik fakkelbærerne mulighed for selv at tænde bålet.

Flere end 1000 mennesker mødte op i parken i løbet af aftenen. Vi ses næste år!