Det er Grundejerforeningen Ørestad Arenakvarter, som har ansvaret for kvarterets grønne områder, private fællesveje og promenader.
Arenakvarteret er nok mest kendt for sine knudepunkter, der blandt andet tæller Royal Arena, Crowne Plaza Copenhagen Towers, Ørestad Skøjtehal og Kalvebod Fælled Skole.
Men nabolaget er meget mere end sine berømte bygninger.
Byfælleden er hjertet i Arenakvarteret, som grundejerforeningen løbende arbejder for at gøre både smukkere, vildere og brugbar til ophold, leg og udforskning.
En række af træpæle markerer skellet mellem by og natur.
På den ene side af “hegnet” har vi den vilde, bynære natur. På den anden har vi bynaturen, som kiler sig ind mellem klynger af rækkehuse.
En undersøgelse af biodiversiteten, som grundejerforeningen har fået foretaget, viser, at over halvdelen af de registrerede planter på Byfælleden er vilde arter, der har spredt sig naturligt.
Lokal regnvandshåndtering er derudover en integreret del af landskabsdesignet, ligesom kanalerne indgår i Ørestads kanalsystem, der bliver passet af Vandlauget.
I krydset mellem Richard Mortensens Vej og Ejler Billes Allé finder du Parkpladsen, som er Arenakvarterets lokale legested.
Parkpladsen er mødestedet mellem rækkehusene i Parkkvarteret og Skovkvarteret. Her er der rig mulighed for at slå sig ned på en bænk og finde frokosten frem, mens børnene nyder områdets legeplads.
Parkpladsen er derudover indrettet med fuglehuse og insekthoteller, mens bedene har flere spiselige bær og urter på menuen.
Går du i retning mod Else Alfelts Vej, finder du Skovpladsen.
Skovpladsen er en lille, grøn oase med tætpakkede urtebede, bærbuske og frugttræer, hvor indhegningen med volde og placeringen af bord-/bænkesæt gør området til et velegnet picnic- og sankested.
Afhængigt at sæsonen vil du kunne støde på stikkelsbær, røde ribs, solbær, mispel, havtorn, vildpære, citrontimian, salvie, hassel og hyld.
Du er velkommen til at smage!
beboere
tusind etagemeter byggeri
bænke og siddemøbler
skraldespande på foreningens arealer
stativer med gratis hundeposer
Grundejerforeningen Ørestad Arenakvarters bestyrelse består af:
Alle grundejere i Ørestad Arenakvarter er medlemmer af grundejerforeningen og har stemmeret ved generalforsamlingen, ligesom de er opstillingsberettiget til bestyrelsen.
Her finder du medlemslisten: