Kanalerne og søerne i Ørestad er etableret som tekniske anlæg. Alligevel peger Vandlaugets undersøgelser på, at vandmiljøerne også understøtter en mangfoldig biodiversitet.
At Ørestads kanaler og søer i dag rummer en bred mangfoldighed af arter – nogle er endda sjældne – var dog ikke givet på forhånd.
“Det er de færreste, der tænker over det, men den primære årsag til, at vi har så meget vand i Ørestad, er teknisk. Vores kanaler og søer er anlagt til at opsamle regnvand og beskytte bydelen mod oversvømmelser. Derfor er det dejligt, at vores arbejde for at fremme biodiversiteten giver pote,” siger Kim Jansen, der er driftsleder i Ørestad Vandlaug.
Vandlaugets planteundersøgelser i 2025 peger på, at der generelt er mange vandplanter og relativt klart vand i Ørestad. Foto: Rambøll
Bedre balance i fiskesamfundet
Vandlauget undersøger løbende livet i vandet for at afdække kanalernes og søernes økologiske tilstand og artsdiversitet. I 2025 har Vandlauget sammen med biologer fra Rambøll og AkvaKim foretaget undersøgelser af både fiske-, plante- og smådyrslivet.
I fiskesamfundet bemærker biologerne en fin udvikling, hvor rovfisk for eksempel har vundet mere frem i Ørestad Syd. Det sker efter en målrettet indsats fra Vandlauget, som har haft den tilsigtede effekt på fordelingen af rovfisk og fredfisk.
Planteundersøgelserne viser derudover, at der generelt er mange vandplanter og relativt klart vand, hvilket danner basis for, at dyre- og plantelivet fortsat kan udvikle sig i en positiv retning.
Også hvad angår smådyr, er der gjort interessante fund. I alt er der fundet 161 forskellige arter af smådyr, herunder den sjældne, rødlistede snudebille Bagous longitarsis samt dværgrygsvømmeren Plea cryptica, som skiller sig ud ved at være det første fund i Danmark.
I midten: Plea crypticus er observeret for første gang i Danmark lige netop i Ørestad – nærmere bestemt den Landskabelige Kanal i Ørestad Nord. Foto: Johan Kjær Prehn
Som at sammenligne savanne med zoo
På papiret bliver smådyrslivet i flere kanaler og søer alligevel vurderet til moderat/ringe økologisk tilstand.
Men tallene fortæller ikke hele historien, understreger driftslederen.
“Vi har haft lange snakke med biologen om, hvordan vi skulle gribe den her tilstandsvurdering an. Der findes nemlig slet ikke en metode eller et indeks til at undersøge den type menneskeskabte kanaler og søer, vi har i Ørestad. Til undersøgelsen er der derfor anvendt et indeks lavet til naturlige søer og vandløb, og det påvirker den samlede score. Det svarer lidt til at sammenligne en naturlig savanne med en menneskeskabt zoologisk have,” uddyber Kim Jansen og slutter:
“Undersøgelserne viser, at kanalerne og søerne både rummer en mangfoldig biodiversitet og rigtig meget liv for vandsystemer skabt til regnvandshåndtering. At der også er gjort unikke fund, er spændende og understreger, at vores indsats gør en forskel.”
AkvaKim (tv.) har hjulpet Vandlauget med at undersøge smådyrslivet i Ørestad.
Peger på udviklende tiltag
Ud over at afdække kanalernes og søernes økologiske tilstand giver undersøgelserne et praj om, hvad der skal til for at opretholde eller forbedre betingelserne for livet i vandet.
Undersøgelserne peger blandt andet på, at forsøg med mere naturlige bredzoneforhold – som kontrast til betonkanterne – potentielt ville kunne skabe mere flow mellem vand- og landhabitater. Flere tiltag er allerede i gang.
Derudover skaber ulovligt udsatte karper i søerne dårligere sigtbarhed ved at ruske op i bundsedimentet. Karperne har vist sig at være svære at indfange, og Vandlauget har allerede flere karpefiskere på sagen. Kontakt vandlauget@orestad.net, hvis du er interesseret i at blive karpefisker.
Forsøg med vand- og landhabitater på Grønningen.
Fakta om undersøgelserne
- Ørestad Vandlaug undersøger løbende, hvordan livet i vandet har det. Det foregår blandt andet med målinger og optællinger i bydelens kanaler og søer.
- Hvert tredje år undersøger Vandlauget en undersøgelse af fiske- og plantelivet. Kanalerne og søerne er delt op i to puljer, som skiftevis bliver undersøgt hvert sjette år.
- Siden 2023 har Vandlauget også haft smådyrslivet under lup.
- I 2025 er smådyrsfaunaen undersøgt i henholdsvis foråret og efteråret, mens fisk og planter er talt op sidst på sommeren.
- Kanalerne og søerne i Ørestad er menneskeskabte, lukkede systemer, og alt fiske- og planteliv er resultatet af Vandlaugets arbejde over mange år. Derfor må man ikke fiske i dem.
- Ud over at sikre bydelen mod skybrud, understøtte liv under vandoverfladen og være smukke at se på bruger grundejerforeningerne regnvandet i Ørestads kanaler og søer som ressource til vanding i deres parker og byrum.
Sådan ser der f.eks. ud under overfladen i Universitetskanalen ved DR Byen. Foto: Rambøll
