Glæd dig til tre børnevenlige events i Ørestad i juni

Grundejerforeningerne i Ørestad har tre børnevenlige events på menuen i juni. Glæd dig til skattejagt og koncerter i Ørestad City og et one-two-punch i Ørestad Nord med Naturdag og Sankthans.

 

Skattejagt og dans i Ørestad City

Grundejerforeningen Ørestad City har i over 15 år arbejdet med at udvikle grønne åndehuller mellem de høje bygninger til glæde og gavn for alle i Ørestad City.

Nu er foreningen snart i mål med forvandlingen af Byparkens sydøstlige hjørne og Bellahusparken ved Bella Center St.

Og det skal fejres!

Lørdag den 14. juni bliver de to byrumsforbedringer markeret med et børnevenligt åbningsarrangement, hvor du blandt andet kan se frem til skattejagt, krea-workshop og danseundervisning.

Samme dag løber Københavns længste loppemarked af stablen ovre i Sivegaden langs kanalen – et arrangement, som grundejerforeningen har støttet med midler fra sin bylivspulje.

Ørestad City er – med andre ord – stedet at være den 14. juni.

📍 Hvor? Byparken i Ørestad, 2300 København S
🕚 Hvornår? Lørdag den 14. juni 2025 kl. 11.00

Læs mere om begivenheden her.

 

Byparken Sydøst og Bellahusparken ved Bella Center St. åbner officielt lørdag den 14. juni, hvor der vil være skattejagt, musik, krea-workshop og gratis kaffe - for ikke at tale om Københavns længste loppemarked i Sivegaden!

Byparken Sydøst og Bellahusparken ved Bella Center St. åbner officielt lørdag den 14. juni, hvor der vil være skattejagt, musik, krea-workshop og gratis kaffe – for ikke at tale om Københavns længste loppemarked i Sivegaden!

Naturdag i Ørestad Nord

Søndag den 22. juni holder Grundejerforeningen Ørestad Nord for fjerde år i træk Naturdag for naturelskere i alle størrelser.

I Ørestad Nord er vi så heldige at have Amager Fælled som nabo. Det er på mange måder et forpligtende naboskab, og grundejerforeningen arbejder kontinuerligt med at forbedre vilkårene for bynaturen og give den vilde natur lyst til at flytte ind i kvarteret.

Med Naturdagen ønsker foreningen at fremme børns oplevelser med bynatur og biodiversitet.

Prøv blandt andet kræfter med kunsten at snitte i træ, bag snobrød over bål, og lær at dyrke svampe i dit eget køkken.

📍 Hvor? Grønningen, Kaj Munks Vej 12, 2300 København S
🕚 Hvornår? Søndag den 22. juni 2025 kl. 11.00

Se hele programmet her.

 

Naturdagen finder i år sted søndag den 22. juni på Grønningen.

Naturdagen finder i år sted søndag den 22. juni på Grønningen.

Sankthans på Grønningen

Mandag den 23. juni kan I fejre Sankthans på Grønningen i Ørestad Nord – og være hjemme igen i ordentlig tid.

Grundejerforeningen afholder traditionen tro et børnevenligt arrangement med skattejagt kl. 16.30, flere musikalske indslag og bål kl. 18.30.

Rundt om bålet vil der være fællessang og mulighed for at mødes med venner, naboer og folk fra nabolaget.

📍 Hvor? Grønningen, Kaj Munks Vej 12, 2300 København S
🕚 Hvornår? Mandag den 23. juni 2025 kl. 16.30

Se hele programmet her.

 

Sankthansbålet på Grønningen.

Sankthansarrangementet finder sted i området omkring bålpladsen på Grønningen.

Kunne du tænke dig nyt arrangementerne samt Ørestads drift og udvikling direkte i din indbakke?

Tilmeld dig foreningernes fælles nyhedsbrev her