GFS Ørestads årlige cykeloprydning er i mål, og 114 efterladte cykler er afleveret hos Københavns Hittegodskontor. De giver nogle lidt pænere arealer, hvor der før var mange efterladte cykler.
Vinterens cykeloprydning blev annonceret i november 2021 og gennemført i december. Cykler, der efter en måned stadig bar et oprydningsmærkat, er afleveret hos Københavns Hittegodskontor. Det blev i år til 114 stk., hvilket er flere end ved sidste oprydning.
“Vi fjerner kun cykler på grundejerforeningernes arealer – ikke på kommunens, Metroselskabets eller private arealer, som tilhører den enkelte ejerforening,” fortæller Driftschef i GFS Ørestad, Christian Andersen: “Hvert år finder vi ud af, hvor efterladte cykler giver de største udfordringer, og så sætter vi ind der.”
Cykeloprydningen er nødvendig, fordi der hele tiden efterlades cykler, som hober sig op i stativer, på fortove, op ad skilte mv. Her er de i vejen for den daglige drift, gående og aktive cyklister.