Mandag den 23. juni kan I fejre Sankthans på Grønningen i Ørestad Nord – og være hjemme igen i ordentlig tid. Grundejerforeningen afholder traditionen tro børnevenlig Sankthans-hygge med skattejagt i parken, flere musikalske indslag og bål inden klokken syv.
Tag hele familien og vennerne med til Ørestad Nord, når bålet skal tændes til Sankthans!

Sankthans på Grønningen er i mange år startet med en skattejagt i parken, og den tradition fortsætter i 2025.
Skattejagt og singalong
Årets program byder som altid på skattejagt i parken og fællessang rundt om bålet.
Som noget nyt vil der også være koncert med coverbandet Eight Days a Week, der synger overraskende og medrivende fortolkninger af Beatles-hits.
Det kan du glæde dig til:
- 16.30: Skattejagt for børn
- 17.00: Musik for børn v. Peder & Nanna
- 17.35: Eight Days a Week (Beatles Band)
- 18.25: Musik ved bålpladsen
- 18.40 Båltænding og Midsommervisen

Peder & Nanna får både børn og voksne til at synge og danse med.
Til den lille og store sult
Du kan købe indisk streetfood, salte og søde crêpes, softice, popcorn og læskende drikkevarer under hele arrangementet.
Der er også mulighed for at tage lidt lækkert med selv og finde sig et godt picnicspot på plænen.

Du kan købe mad og drikkevarer i parken – eller tage lidt lækkert med selv.
Ørestads-tradition fylder 15 år
Vidste du, at Sankthans på Grønningen er en af Ørestads ældste traditioner?
Grundejerforeningens arrangement løb officielt af stablen for første gang i 2011, men beboere har faktisk fejret Sankthans i Ørestad Nord i mange flere år.
Traditionen med en børnevenlig Sankthans er formet af foreningens bestyrelser over årene, Grundejerforeningssekretariatet og naturligvis de hundredvis af mennesker, som hvert år bakker op om den.
Sankthans på Grønningen er arrangeret af Grundejerforeningen Ørestad Nord, som passer og udvikler kvarterets parker, pladser og private fællesveje til glæde og gavn for alle mennesker i bydelen.
Alle er velkomne, og deltagelse er gratis.
📍 Grønningen, Kaj Munks Vej 12, 2300 København S
🕚 Mandag den 23. juni 2025 kl. 16.30

Sankthans finder sted i området omkring bålpladsen på Grønningen. Vi anbefaler at tage turen på cykel, til fods eller med metroen.