Ørestads grundejerforeninger arbejder målrettet med biodiversitet og bynatur i driften og udviklingen af bydelens udearealer.

Bynatur handler om at værdsætte de naturkvaliteter, som byen råder over, og indrette byrum, som fremmer disse kvaliteter. Med Kalvebod og Amager Fælled som baghaver – og grønne områder svarende til ca. 30 store fodboldbaner mellem bygningerne – er bynatur og biodiversitet en meget synlig del af hverdagen i Ørestad.

Grundejerforeningerne arbejder derfor målrettet med at indrette grønne byrum, som skaber nye levesteder for dyr og planter og fremmer spredningen af arter fra fælled til bynatur.

Læs videre og find ud af, hvordan grundejerforeningerne i Ørestad indretter de grønne byrum.

En smuk og diset morgen på grænsen mellem by og natur i Ørestad Syd. Foto: Mona Glaw

Flere og flere levesteder for insekter

Blomster i bybilledet er ikke kun for synets skyld – de er også for insekterne.

I Ørestad tænker grundejerforeningerne insektvenlig beplantning ind i alle nye anlægsprojekter. Blandt andet ved at udruste byrummene med grønne tankstationer, hvor bier og sommerfugle kan tanke op. Blomsterenge og bi-oaser, som er nydelige at se på, men som vigtigst af alt sikrer nye levesteder og forbedrer livsvilkårene for dyr og planter.

Du kan også tage på insektsafari i Ørestads parker. På Grønningen i Ørestad Nord finder du en smuk insekthave, som er anlagt for at skabe flere nye levesteder for områdets insekter.

Haven er indrettet med en oplevelsessti, så du også kan få glæde af den. Nup et illustreret hæfte ved indgangen til haven eller download det her – det er børnevenligt og indeholder tegninger af 10 insekter.

Mange steder i Ørestad er der plantet bede og blomster specifikt til sommerfugle. Her har en nældens takvinge ladet sig fotografere i Insekthaven på Grønningen.

Store græsplæner får lov at stå

I Ørestad arbejder vi med naturen – ikke imod den.

På udvalgte områder bliver græsset kun slået én gang om året, hvilket giver naturen mulighed for selv at mangfoldiggøre sig. Det vilde, uslåede græs tiltrækker masser af insekter og sørger for, at nye plantearter har råderum til at sætte rødder.

På disse områder lader vi altså græsset passe sig selv og ser, hvad der dukker op. Gartnerne luger kun nye arter ud, hvis de er invasive.

Biodiversitetstiltaget er til stor glæde for beboere såvel som besøgende. Effekten af det vilde græs kan ses og mærkes på det lokale dyre- og planteliv – og nydes af alle, der elsker grønne omgivelser.

Ørestad har både trimmede græsplæner til frit brug og uslåede græsarealer – som her, hvor en ellers helt almindelig plæne er forvandlet til solbagt savanne.

Ørestads insekthotelkæde er bygget af gamle grene

Den daglige drift kræver til tider, at træer og buske må beskæres, mens vind og vejr også kan få grene til at knække af.

Men afklippede grene og andet grønt affald i Ørestads grønne områder bliver aldrig kørt til forbrænding.

Det bliver i stedet genanvendt inden for Ørestads grænser som kvashegn og -bunker, der både fungerer som insekthoteller, hæmmer ukrudt og skaber læ.

Grundejerforeningssekretariatet vælger hegnenes placering sammen med foreningernes driftsoperatør, og insekthotelkæden har efterhånden så mange “afdelinger”, at det er svært at holde tal på.

I Ørestad genanvendes afhuggede grene og andet affaldstræ, så det bliver i bydelen – blandt andet i form af såkaldte kvashegn og -bunker.

Nedfaldet løv bliver samlet sammen i bladtårne

Har du lagt mærke til de buttede “bladtårne”, der står rundt omkring i f.eks. Byparken?

Ørestads driftsfolk rydder de grønne områder for nedfaldet løv, så det ikke kvæler græsset og planterne. Men i stedet for bare at bortskaffe dem bliver mange blade samlet sammen i bunker, der holdes sammen af stolper og ståltråd.

Bladtårnet er et havehack, som udnytter bynaturens egne ressourcer til at skabe føde og levesteder, samtidig med at “affaldet” aldrig forlader området.

Over tid bliver kvas og blade endda til næringsrig kompostmuld, som driften bruger til jordforbedring.

Nedfaldet løv samles i bladtårne, hvor det ligger som et kombineret insektbo og gufbunke.

Døde træer får nyt liv i Ørestads parker

Et andet tiltag, som får masser af plads i Ørestads parker og byrum, er brugen af døde træstammer.

Hvad skal de bruges til, spørger du måske.

Svaret er enkelt. Møre, døde træstammer er vaskeægte guf for insekter, der både gemmer og mæsker sig i bark og indmad.

Derfor kunne grundejerforeningerne aldrig finde på bare at skaffe sig af med et træ, når det går ud. Det bliver genanvendt i en af Ørestads mange grønne områder.

Og det er ikke bare Ørestads egne træer, men også andres.

Mange af de store, døde træstammer, du finder i Ørestad, er hentet ind fra andre parker og naturområder. Ørestad har jo slet ikke 100 år gamle træer! Selvfølgelig er det ikke alle, der synes, de pynter, men året rundt er de med til at skabe flere og bedre levesteder for det naturlige liv i bydelen.

Et udtjent træ har fået nyt liv i et regnbed på Grønningen.

Ørestads drift bruger eldrevet håndværktøj (og opdaterer løbende større maskiner)

Biodiversitetstiltag som kvashegn og bladtårne bidrager stærkt til at reducere behovet for transport og bortkørsel af grønt affald.

Men faktisk har optimering af transport så høj prioritet, at markedet slet ikke kan følge med ambitionerne.

Grundejerforeningerne i Ørestad vil så tæt på 100 % el som muligt, og foreningernes fælles sekretariat arbejder tæt sammen med driftsoperatøren om overgangen.

Ørestads driftsfolk har allerede opdateret hele arsenalet af håndværktøj og mindre maskiner, og omstillingen af større maskiner samt biler er undervejs.

Ud over at bidrage til et lavere emissionsniveau har elektriske maskiner den fordel for beboere, at de ikke larmer eller endda kan være tæt på lydløse.

Stendiger giver insekter ro og husly

Stendiger og kampesten er en anden god ressource at arbejde med, når man sigter mod at skabe nye og flere levesteder for insekter.

Solen varmer stenene op, hvilket skaber husly til smådyrsfaunaen. På den måde fungerer stendiget både som en slags radiator og et hotel, hvor biller, bier og edderkopper har mulighed for at overvintre.

I Ørestad Nord er der etableret et stendige, der både fungerer som insekthotel og som hegn mellem insekthaven og cykelstien.

Fugledistrikt og frugttræer

I Byparken og på Grønningen har grundejerforeningerne etableret fugledistrikter for ynglende fugle.

Det kræver en aktiv indsats med tilsyn og rengøring at holde fugledistrikterne på vingerne. Hvert efterår bliver husene tømt og renset for mug og andet snavs. I foråret bliver de gjort indflytningsklar med mos og små træspåner.

Fuglehusene på Grønningen er bygget af området beboere på grundejerforeningens Naturdag, hvor lokale Amager Skovhjælpere havde materialer og værktøj med. Der var godt gang i hammerslagene, og adskillige hjemmebyggede huse blev efterfølgende hængt op i parken.

Fuglehusene i Byparken er bygget på beskyttet værksted i forbindelse med et socialøkonomisk samarbejde.

Træstammen med stærekasser tårner op over Løvtaget i Byparkens vestlige ende.

Fri høst i haveområder med bær og krydderurter

Vidste du, at flere af Ørestads parker og grønne rum bugner med spiselige urter, bær og frugter?

Grundejerforeningerne har indrettet bydelen med flere offentligt tilgængelige haveområder. Og du er meget velkommen til at tage på sanketur og plukke til eget brug.

Der er en gammel sjov regel, som siger, at man må plukke nok til at fylde en hat. En hat, som nok skal nok blive hurtigt fyldt, hvis du ved hvor, du skal lede.

Her guider vi til tre af de skønneste “spiselige oaser” i Ørestad.

Frugtlommen er Ørestad Citys spiselige lommepark. Gå på opdagelse i bedene og pluk gerne lækkerier til eget brug.