Grundejerforeningerne i Ørestad arbejder målrettet med at fremme et både grønnere og mere levende miljø mellem husene.

Med Kalvebod og Amager Fælled som baghaver – og grønne områder svarende til ca. 30 store fodboldbaner – er bynatur og biodiversitet en meget synlig del af hverdagen i Ørestad.

Grundejerforeningerne arbejder målrettet med at indrette grønne byrum, hvor mennesker kan mødes, lege og fordybe sig, hvor årstiderne er reflekteret i beplantningen, og hvor levesteder for dyr og insekter er prioriteret højt.

Scroll videre og bliv klogere på, hvordan arbejdet kan se ud i praksis.

Flere og flere levesteder for insekter

Grundejerforeningerne arbejder hele tiden på at få flere farver og blomster i hele Ørestad.

Men blomster i bybilledet er langt fra kun for synets skyld.

De er også til for insekterne.

Insektvenlig beplantning bliver tænkt ind i alle nye anlægsprojekter, hvor der er mulighed for det. Det gælder både mindre “tankstationer” og som led i større parkfornyelser.

På Grønningen i Ørestad Nord finder du for eksempel en skøn insekthave, der er indrettet med en oplevelsessti, så også du kan få glæde af den. I sommerhalvåret kan du nuppe et illustreret hæfte til at tage på insektsafari, som er målrettet børn i 3-10 års alderen og indeholder tegninger af 16 genkendelige insekter og smådyr.

En lækkersulten humlebi mæsker sig i nektaren fra en knopurt.

Naturgræs klippes kun én gang om året

I Ørestad arbejder vi med naturen – ikke imod den.

Mange steder bliver græsset derfor kun slået én gang om året.

Naturgræs giver plads til den naturlige flora, mens det vilde græs tiltrækker insekter og sørger for, at nye plantearter kan mangfoldiggøre sig.

Tiltaget er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er nogen kontrol med områderne. Tværtimod kræver vildtvoksende frodighed, at man holder godt øje med urtedækket og er på vagt over for invasive arter.

Grundejerforeningerne tilpasser og udlægger løbende nye områder til naturgræs.

Naturgræs giver plads til den naturlige flora, og arter bliver kun luget ud, hvis de er invasive.

Insekthotelkæde er bygget af gamle grene

Den daglige drift kræver til tider, at træer og buske må beskæres, mens vind og vejr også kan få grene til at knække af.

Men afklippede grene og andet grønt affald fra grundejerforeningernes områder bliver ikke kørt til forbrænding.

Det bliver i stedet genanvendt inden for Ørestads grænser som kvashegn og -bunker.

Kvaset fungerer som insekthoteller, samtidig med at det hæmmer ukrudt og skaber læ.

Grundejerforeningernes fælles sekretariat vælger sammen med driftsoperatøren, hvor nye kvashegn skal placeres, og insekthotelkæden har efterhånden så mange “afdelinger”, at det er svært at holde tal på.

Genanvendelse af døde træer og grene minimerer samtidig transporten.

Bladtårne er et genialt havehack

Har du lagt mærke til de buttede “bladtårne”, der står rundt omkring i for eksempel Byparken?

Grundejerforeningernes driftsoperatør rydder nogle gange parkerne for nedfaldet løv, så det ikke kvæler græsset og planterne.

Men i stedet for bare at bortskaffe dem bliver mange af bladene samlet sammen i bunker, der holdes sammen af stolper og ståltråd.

Bladtårnet er et havehack, som udnytter parkernes egne ressourcer til at skabe føde og levesteder, samtidig med at “affaldet” aldrig forlader områderne.

Over tid bliver kvas og blade endda til næringsrig kompostmuld, som bliver brugt til jordforbedring.

Nedfaldet løv samles i bladtårne, hvor det ligger som et kombineret insektbo og gufbunke.

Døde træer får nyt liv

Et andet element, som får god plads i Ørestads parker og byrum, er døde træstammer.

Hvad skal de bruges til, spørger du måske.

Svaret er enkelt. Møre, døde træstammer er guf for insekter, der både gemmer og mæsker sig i bark og indmad.

Grundejerforeningerne kunne derfor aldrig finde på bare at skaffe sig af med et træ, når det går ud. Det bliver genanvendt inden for Ørestads grænser.

Og det gælder faktisk også andres træer.

Mange af de store, døde træstammer, du kan støde på i Ørestad, er nemlig hentet ind fra andre parker og naturområder. Ørestad har jo slet ikke 100 år gamle træer!

Selvfølgelig er det ikke alle, der synes, de pynter, men året rundt er de med til at skabe flere og bedre levesteder for dyrelivet.

Et udtjent træ har fået nyt liv i et regnbed på Grønningen.

Lokal jord bliver til blomsterbakker

Når grundejerforeningerne graver ud til nye stier og grøfter, er der ofte en masse jord til overs.

Jord, som mange normalt ville transportere væk.

Men bortskaffelse af jord er en både dyr og CO₂-tung post.

Ofte er den også unødvendig, for jorden er meget bedre tjent som element i landskabsdesignet end på et jorddepot.

Grundejerforeningerne genbruger derfor så vidt muligt overskydende jord og græstørv som bakker og udnytter på den måde, at andre ting kan få lov at gro.

Det er ikke til at vide de endelige resultat på forhånd – men det er det spændende ved det.

Grundejerforeningen Ørestad City har igennem mange år arbejdet sammen med SLA om udviklingen af Byparken og kvarterets lommeparker med fokus på at fremme en vildere bynatur. I forvandlingen af Bellahusparken blev der arbejdet med et “ingen jord ind, ingen jord ud”-princip.

Stendiger giver insekter ro og husly

Stendiger og kampesten er en anden god ressource at arbejde med, når man sigter mod at skabe nye og flere levesteder for insekter.

Solen varmer stenene op, hvilket skaber husly til smådyrsfaunaen.

Stendiget fungerer på den måde som en slags radiator og et hotel, hvor biller, bier og edderkopper har mulighed for at overvintre.

I Ørestad Nord er der etableret et stendige, der både fungerer som insekthotel og som hegn mellem insekthaven og cykelstien.

Ørestads drift bruger eldrevet håndværktøj (og opdaterer løbende større maskiner)

At genanvende grene, blade og jord bidrager til at minimere transport til og fra Ørestad.

Men faktisk har optimering af transport så høj prioritet, at markedet slet ikke kan følge med ambitionerne.

Grundejerforeningerne vil så tæt på 100 % el som muligt, og foreningernes fælles sekretariat arbejder tæt sammen med driftsoperatøren om overgangen.

Operatøren er allerede skiftet til elbiler og har opdateret hele arsenalet af håndværktøj og mindre maskiner, mens omstillingen af større maskiner er undervejs.

Ud over at bidrage til et lavere emissionsniveau har elektriske maskiner den fordel for beboere, at de ikke larmer og derfor ikke giver støjgener.

Grundejerforeningernes driftsoperatør er allerede skiftet til elbiler og har opdateret hele arsenalet af håndværktøj og mindre maskiner.

Ørestad skal have flere store, gamle træer

Træer bidrager til bedre luftkvalitet, sikrer skygge om sommeren, skaber levesteder for dyr og forøger vores livskvalitet. De er vigtige – ikke bare i naturen, men i særdeleshed i byen.

Derfor arbejder grundejerforeningerne også målrettet med at øge og forbedre træbestanden i Ørestad.

I fællesskab har de vedtaget en træpolitik, som sætter den overordnede ramme for pleje og udvikling af træer i bydelen. Målet er at bevare eksisterende træer og øge den samlede træbestand, så Ørestad i fremtiden kan få flere store, gamle træer.

Find træpolitikken her.

I Byparken blev de første træer plantet i 2004, og de er i dag store med fyldige trækroner.