På bare få dage er vejret skiftet fra tocifrede varmegrader til kulde og glatte veje, og grundejerforeningerne i Ørestad er klar. Bevæbnet med fyldte saltlagre og maskiner til snerydning sørger de for, at veje og stier er fremkommelige.
Ligesom i resten af landet har mange fået vinterjakker og huer på i Ørestad.
Vinteren tager til, men grundejerforeningerne begynder allerede forberedelserne til vintervejret om sommeren – og i år var ingen undtagelse.
Sne i Byparken.
Forberedelser til vinteren starter om sommeren
“Vi starter allerede planlægningen af årets vintertjeneste før sommerferien, og allerede fra midten af oktober er vores vinterberedskab sådan set klar, hvis nu vinteren skulle overraske,” siger Jakob Jensen, der er driftsansvarlig i Grundejerforeningssekretariatet Ørestad.
Ligesom de mange andre opgaver, som grundejerforeningerne selv har ansvaret for, er det også dem, der rydder sne og salter veje, fortove og cykelstier på deres egne veje og fællesarealer. Kommunen har ansvaret på de kommunale veje.
På samme måde som med den øvrige drift og pleje i Ørestad er grundejerforeningerne gået sammen om at håndtere den store vinteropgave, og det er Grundejerforeningssekretariatet og operatøren Idverde, der i praksis udfører det for dem.
Opdaterede vinterkort
Når forberedelserne går i gang, er det første, der sker, at opdatere de mange kort, som vintertjenesten kører efter.
I takt med at By & Havn færdiggør arealer og overdrager dem til grundejerforeningerne, kommer der nemlig løbende flere områder til, som foreningerne får ansvaret for at vedligeholde og videreudvikle.
“Alle vores områder er inddelt efter, hvilken type snerydning og saltning der skal til. På cykelstier og fortove skal der for eksempel køres med en lille fejemaskine, mens der på vejene skal køres med en stor,” forklarer Jakob Jensen.
Et par af de maskiner, som bruges til snerydning og saltspredning på Ørestads veje og stier, når det bliver vinter.
Stor kompleksitet
Når kortene er udarbejdet, skal operatøren planlægge ruterne og sikre, at der bliver brugt de rigtige metoder de forskellige steder.
Den samlede opgave er kompleks på flere planer.
I 2025 skal der på tværs af Ørestad for eksempel saltes over 80.000 kvadratmeter med traktor, mens der andre steder skal håndsaltes eller bruges tømidler, som ikke skader beplantningen.
“Vi kan ikke bruge salt alle steder, for det har nemlig den ulempe, at det kan skade planter og træer. Derfor bruger vi kaliumformiat i områder, hvor træer og bede er særligt udsatte,” fortæller den driftsansvarlige.
Kaliumformiat anvendes blandt andet i parkerne i Ørestad City samt på Richard Mortensens Vej og Else Alfelts Vej, hvor der er plantet mange træer og etableret tæt beplantning.
Parkrummet på Richard Mortensens Vej dækket af sne om vinteren. Når fortovet bliver saltet, er det med kaliumformiat.
Hold godt øje med glat beton
Når grundejerforeningerne salter fortove og veje, er det for at komme glatføre til livs.
Men når kulden for alvor kommer, kan saltets smelteevne alligevel blive udfordret.
“Selv om vi gør alt, vi kan, hjælper salt ikke, hvis temperaturen sniger sig under seks minusgrader. Beton og is er en særligt farlig kombi, og træbelægninger bliver også glatte. Derfor er det vigtigt at passe på sig selv, når man bevæger sig ud i vinterkulden,” slutter Jakob Jensen.
Hvem gør hvad i Ørestad?
I Ørestad er det Grundejerforeningerne Ørestad Nord, Ørestad City, Ørestad Arenakvarter og Ørestad Syd, der passer og udvikler de fleste af bydelens parker og byrum.
Foreningerne ledes af frivillige bestyrelser, der har udliciteret de mange opgaver via en kontrakt, som i det daglige styres af Grundejerforeningssekretariatet Ørestad.
Groft stillet op kan ansvarsfordelingen forklares sådan her:
- Kommunen har ansvaret for de offentlige veje såsom Ørestads Boulevard, Hannemanns Allé og Asger Jorns Allé.
- By & Havn står for salget af byggegrunde og udvikling af fællesarealer, som de også passer, indtil de bliver overdraget til grundejerforeningerne.
- Det, der er i de indre gårde og mellem rækkehusene, hører til de enkelte boligforeninger, udlejningsselskaber, erhvervsejendomme mv.
- Så har vi sådan noget som metrobanen, som hører til Metroselskabet, og Field’s, som er sit eget. Naturstyrelsen har Fælleden, Ørestad Syd Borgerforening har ansvaret for foodtruckområdet, og udviklingsselskabet Solstra udvikler Bellakvarter.
- Alt andet – kanaler, parker, pladser, private fællesveje og stier – hører under Ørestad – Grundejerforeninger og Vandlaug.
Stadig forvirret?
Her får du versionen med lidt flere detaljer.
Her på billedet er flere aktører på spil: Grundejerforeningen Ørestad City passer Byparken, Sivegaden og arealet under metrobanen; Vandlauget passer kanalen; Metroselskabet passer selve metrobanen; og Københavns Kommune passer den kommunale Ørestads Boulevard.
