Ørestads grundejerforeninger arbejder målrettet med biodiversitet og bynatur i driften og udviklingen af bydelens udearealer.

Bynatur handler om at værdsætte de naturkvaliteter, som byen råder over, og indrette byrum, som fremmer disse kvaliteter. Med Kalvebod og Amager Fælled som baghaver – og grønne områder svarende til ca. 30 store fodboldbaner mellem bygningerne – er bynatur og biodiversitet en meget synlig del af hverdagen i Ørestad.

Grundejerforeningerne arbejder derfor målrettet med at indrette grønne byrum, som skaber nye levesteder for dyr og planter og fremmer spredningen af arter fra fælled til bynatur.

“Når det kommer til oplevelsen af de grønne byrum, er der en enormt positiv stemning blandt beboerne og ansatte i områderne. Vi oplever særligt stor opbakning til de initiativer, vi iværksætter for at understøtte og fremme livet i Ørestads bynatur,” understreger sekretariatsleder i Grundejerforeningssekretariatet Ørestad, Pia Vannacci Elnif.

Læs videre og find ud af, hvordan grundejerforeningerne i Ørestad indretter de grønne byrum.

En smuk og diset morgen på grænsen mellem by og natur i Ørestad Syd. Foto: Mona Glaw

Flere og flere levesteder for insekter

Blomster i bybilledet er ikke kun for synets skyld – de er også for insekterne.

I Ørestad tænker grundejerforeningerne insektvenlig beplantning ind i alle nye anlægsprojekter. Blandt andet ved at udruste byrummene med grønne tankstationer, hvor bier og sommerfugle kan tanke op. Blomsterenge og bi-oaser, som er nydelige at se på, men som vigtigst af alt sikrer nye levesteder og forbedrer livsvilkårene for dyr og planter.

Du kan også tage på insektsafari i Ørestads parker. På Grønningen i Ørestad Nord finder du en smuk insekthave, som er anlagt for at skabe flere nye levesteder for områdets insekter.

Haven er indrettet med en oplevelsessti, så du også kan få glæde af den. Nup et illustreret hæfte ved indgangen til haven eller download det her – det er børnevenligt og indeholder tegninger af 10 insekter.

Mange steder i Ørestad er der plantet bede og blomster specifikt til sommerfugle. Her har en nældens takvinge ladet sig fotografere i Insekthaven på Grønningen.

Store græsplæner får lov at stå

I Ørestad arbejder vi med naturen – ikke imod den.

På udvalgte områder bliver græsset kun slået én gang om året, hvilket giver naturen mulighed for selv at mangfoldiggøre sig. Det vilde, uslåede græs tiltrækker masser af insekter og sørger for, at nye plantearter har råderum til at sætte rødder.

På disse områder lader vi altså græsset passe sig selv og ser, hvad der dukker op. Gartnerne luger kun nye arter ud, hvis de er invasive.

Biodiversitetstiltaget er til stor glæde for beboere såvel som besøgende. Effekten af det vilde græs kan ses og mærkes på det lokale dyre- og planteliv – og nydes af alle, der elsker grønne omgivelser.

Læs grundejerforeningernes baseline for biodiversitet i Ørestad.

Ørestad har både trimmede græsplæner til frit brug og uslåede græsarealer – som her, hvor en ellers helt almindelig plæne er forvandlet til solbagt savanne.

Haveaffald bliver genbrugt som kvashegn og grenbunker

Går du en tur i Byparken, har du måske set kvashegn, bunker af grene eller døde stammer mellem buske og blomster.

Det er ikke, fordi gartnerne har glemt at rydde op efter sig. Det hele er der af en grund.

Ørestads haveaffald bliver nemlig ikke bare kørt på lossepladsen. Grundejerforeningerne genbruger alt, hvad de kan for at fremme biodiversiteten. Dette ved at lave kvashegn og -bunker af det naturlige haveaffald fra de grønne områder i Ørestad. Kvaset består udelukkende af afklippede grene, døde træstammer og andet affaldstræ, som insekterne elsker at gemme og mæske sig i.

I stedet for at blive kørt til forbrænding, bliver træet genbrugt inden for Ørestads grænser. Det er en yderst effektiv og miljøvenlig måde at hjælpe bynaturen på. Kvas tiltrækker nemlig masser af dyr og insekter – og har samtidig en ukrudtshæmmende effekt.

I Ørestad genanvendes afhuggede grene og andet affaldstræ, så det bliver i bydelen – blandt andet i form af såkaldte kvashegn og -bunker.

Døde træer får nyt liv i Ørestads parker

Ligesom kvashegn og -bunker er døde træstammer vaskeægte guf for insekter. Derfor smider Ørestads grundejerforeninger ikke bare træer ud, når de dør. De genbruger dem naturligvis i parkerne.

Ikke bare egne døde træer, men også andres.

Mange af de store døde træstammer, som parkerne er indrettet med, kommer ikke fra Ørestad, men fra andre parker i København.

“Det er helt fantastisk at få over 100 år gamle træer til bydelen, fordi vi i Ørestad jo slet ikke har så gamle træer. Vi er rigtig glade for træstammerne, som både har en biodiversitetsmæssig og æstetisk værdi. Selvfølgelig er det ikke alle, som synes, de pynter, men de vil måske se med mildere øjne på dem, når de bliver mindet om, at de året rundt er med til at skabe flere og bedre levesteder for det naturlige liv i parkerne,” fortæller sekretariatsleder Pia Vannacci Elnif.

Et udtjent træ har fået nyt liv i et regnbed på Grønningen.

Eldrevet haveværktøj bliver brugt, hvor det er muligt

I tæt samarbejde med vores driftsoperatør Grøn Vækst arbejder vi målrettet med at opdatere maskiner og haveværktøj til el.

Ambitionen er at komme så tæt på 100 % el som muligt. Derfor følger vi udviklingen på markedet tæt og slår til, når markedet kan følge med ambitionerne.

Indtil videre har Ørestads bydelsdrift opdateret hele arsenalet af mindre værktøjer og maskiner, herunder løvblæsere, hækkeklippere og buskryddere.

Derudover er støj et af de tunge verdensmål, og eldrevne alternativer har typisk den fordel for beboerne i Ørestad, at de er tæt på lydløse.

Stendiger giver insekter ro og husly

Stendiger og kampesten er en anden god ressource at arbejde med, når man sigter mod at skabe nye og flere levesteder for insekter.

Solen varmer stenene op, hvilket skaber husly til smådyrsfaunaen. På den måde fungerer stendiget både som en slags radiator og et hotel, hvor biller, bier og edderkopper har mulighed for at overvintre.

I Ørestad Nord er der etableret et stendige, der både fungerer som insekthotel og som hegn mellem insekthaven og cykelstien.

Fugledistrikter og frugttræer

I Byparken og på Grønningen har grundejerforeningerne etableret fugledistrikter for ynglende fugle.

Det kræver en aktiv indsats med tilsyn og rengøring at holde fugledistrikterne på vingerne. Hvert efterår bliver husene tømt og renset for mug og andet snavs. I foråret bliver de gjort indflytningsklar med mos og små træspåner.

Fuglehusene på Grønningen er bygget af området beboere på grundejerforeningens Naturdag, hvor lokale Amager Skovhjælpere havde materialer og værktøj med. Der var godt gang i hammerslagene, og adskillige hjemmebyggede huse blev efterfølgende hængt op i parken.

Fuglehusene i Byparken er bygget på beskyttet værksted i forbindelse med et socialøkonomisk samarbejde.

Træstammen med stærekasser tårner op over Løvtaget i Byparkens vestlige ende.

Fri høst i haveområder med bær og krydderurter

Vidste du, at flere af Ørestads parker og grønne rum bugner med spiselige urter, bær og frugter?

Grundejerforeningerne har indrettet bydelen med flere offentligt tilgængelige haveområder. Og du er meget velkommen til at tage på sanketur og plukke til eget brug.

Der er en gammel sjov regel, som siger, at man må plukke nok til at fylde en hat. En hat, som nok skal nok blive hurtigt fyldt, hvis du ved hvor, du skal lede. Vi guider dig her til tre af de skønneste “spiselige oaser” i Ørestad.

Frugtlommen er Ørestad Citys spiselige lommepark. Gå på opdagelse i bedene og pluk gerne lækkerier til eget brug.