Luftfoto af Ørestad.
GFS Ørestad søger bydelsansvarlig til udvikling og drift
Foto: By & Havn

Jobopslag: Bydelsansvarlig til udvikling og drift i Ørestad

Kan du sikre høj kvalitet i den daglige drift og udvikling af Ørestads private fællesveje, parker og pladser? Har du mod på en hverdag, hvor du både skal jonglere fire kæmpe grundejerforeningers budgetter og have dialog med borgere, bygherrer og myndigheder?

Så er du måske den nye kollega, vi er på udkig efter. GFS Ørestad søger lige nu en bydelsansvarlig til udvikling og drift.

ER DU VORES NYE KOLLEGA?

Vi er et lille sekretariat, hvor vi er afhængige af hinanden i hverdagen. Derfor er det vigtigt for os, at vores nye kollega er en udpræget teamplayer, der også selv tager ansvar og initiativ, er god til at kommunikere og altid følger opgaver, projekter og henvendelser til dørs. 

Du skal kunne bevæge dig ubesværet ind og ud af både byggepladser og bestyrelseslokaler, og du skal lægge en ære i at have velfungerende kontaktflader til både borgere og samarbejdspartnere i og uden for Ørestad. 

Vi forventer af dig, at du er løsningsorienteret, arbejder strategisk og har lyst til at udvikle Ørestads bydelsdrift gennem datadrevne forbedringer og solide business cases. 

 

Luftfoto af Byparken i 2021.

Grundejerforeningerne i Ørestad råder over og passer ca. 211.000 m2 grønne områder – svarende til ca. 30 11-mands-fodboldbaner. På billedet ses et af de større, nemlig Byparken i Ørestad City. Foto: By & Havn

DINE PRIMÆRE ANSVARSOMRÅDER ER

  • Digital bydelsdrift (Park, DriftWeb, CB Manager, Giv et praj)
  • Strategisk udvikling og optimering af driften med fokus på bæredygtighed
  • Leverandørstyring
  • Grundejerforeningernes infrastruktur og arealer
  • Økonomi
  • Faglig ledelse, sparring og koordinering med bydelsinspektør
  • Myndighedsgodkendelser og sagsbehandling i forbindelse med vej- og parkprojekter
  • Dialog med bygherrer, bestyrelser m.fl. i forbindelse med byggeprojekter, afleveringer mv.

VI FORESTILLER OS, AT DU

  • Hver dag er servicemindet, struktureret og løsningsorienteret med blik for både detaljer og helhed 
  • Har en teknisk eller håndværksmæssig baggrund som fx gartner, anlægsgartner, entreprenør eller anden bygningsfaglig baggrund
  • Har minimum 3-5 års erfaring fra en driftsorganisation inden for fx bygge- og anlægsbranchen, facility management, bydelsdrift fra en kommune eller lignende
  • Har erfaring med kontrakt- og leverandørstyring
  • Besidder gode it-egenskaber (gerne med kendskab til Sweco DriftWeb, Park, Teams, Planner, Office mv.)
  • Tidligere har arbejdet med myndighedsgodkendelser og vejændringer
  • Kender til love og regler inden for private fællesområder og -veje

 

Luftfoto af Ørestad Syd.

Foto: By & Havn

OM GFS ØRESTAD

GFS Ørestad er grundejerforeningernes og Vandlaugets fælles sekretariat i Ørestad.

Ud over at varetage bydelsdriften på tværs af hele Ørestad for grundejerforeningerne sikrer vi også den løbende bestyrelsesbetjening, borgerdialog og samarbejde med andre aktører og myndigheder.

Vi er et fagligt stærkt team på seks, som gennem dialog, sparring og opfindsomhed sikrer fremdrift, udvikling og ansvarlige løsninger i Ørestad.

I Ørestad er det nemlig grundejerforeningerne og ikke kommunen, der selv drifter og udvikler parker, pladser og private fællesveje. Og det er dén opgave, vi i GFS Ørestad varetager.

PRAKTISK

Stillingen er på 37 timer ugentligt til tiltrædelse 1. august 2022 eller snarest derefter.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sekretariatsleder Pia Vannacci Elnif på 25 23 53 22 eller pve@orestad.net.

SØG STILLINGEN

Lyder stillingen som noget for dig, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest søndag den 19. juni 2022 på job@orestad.net.