Se hvordan du ansøger om en fast spilletid på en af streethalens tre baner. 

Ørestad Streethal åbner nu for ansøgninger om faste spilletider på hallens tre baner. Spilletider kan ansøges på to måder: som en almindelig foreningstid og som en "Ørestadstid" til uorganiserede hold. 

Hvad er en "Ørestadstid"?
Hvis du bor eller på anden måde har tilknytning til Ørestad, kan du ansøge om fast ”Ørestadstid” i Ørestad Streethal. Ørestadstiderne er til jer, der IKKE er organiseret som en forening eller del af en forening, men stadig ønsker at mødes ugentligt, fx til yoga, fitness eller indendørs fodbold. I de ugentlige spilleplaner for hallen har kommunen afsat en mindre del af tiderne til Ørestadstid, som altså ligger udover foreningers og institutioners spilletider.

Se hvilke Ørestadstider, der kan ansøges om i ansøgningsskemaet. Der kan kun ansøges om Ørestadstid i de angivne tirdsrum.

Hent ansøgningsskemaet her: Ansøg om fast Ørestadstid i Ørestad Streethal

...og husk at kom med i Facebook-gruppen for Ørestad Streethal.

Hvad er en foreningstid?
Er man derimod en forening, skal man ansøge om en foreningstid via Københavns Kommune på http://www.interbook.kk.dk/.  Læs også mere om Interbook og ansøgningsprocessen der. Der er flere foreningstider end Ørestadstider, så i nogle tilfælde kan det godt betale sig at organisere sig som forening for at få adgang til lige præcis den tid, man ønsker.

Overvejer man at organisere sig som forening for at få adgang til mere attraktive tider i Ørestad Streethal kan man finde en simpel trin-for-trin guide på: http://www.kk.dk/artikel/folkeoplysende-foreninger  



Hvad kan man lave på banerne?

Hallen består af tre baner, en klatrevæg og en foyer med bordtennisborde. Der er desuden udstyr i hallen til bl.a. floorball og basket. Man kan ansøge om tider på alle tre baner:

  • Multirum - Lokalet er uopvarmet med betongulv. Der er ribber på den ene væg. Velegnet til opvarmning, fitness og udstrækning.  
  • Stor Bane - Banen er uopvarmet og med betongulv. Velegnet til rulleskøjteløb, floorball, Ultimate, basket, håndbold uden harpiks, indendørs fodbold m.m. Der er bander og opstregning til floorball og håndbold.
  • Salen - Lokalet er opvarmet og har spejlvæg og "blødt" gulv. Velegnet til: afspænding, yoga, dans, kampsport, babygymnastik m.m.
  • Foyer - området ved indgangen og bagved stor bane. Velegnet til bordtennis, bouldering, leg og ophold (dette omåde kan ikke bookes)


Som ansøger angiver man, hvilken bane man ønsker fast tid på og hvilken sport man udøver. Der vil være en del udstyr tilgængeligt i hallen, og dette kan du læse mere om på Ørestad Streethals egen hjemmeside i nærmeste fremtid! Vi linker til siden her, så snart den er oppe at køre.