Kom og prøv kræfter med kajaksejlads i selskab med garvede instruktører fra Katan Kajak.

Få et par fif til, hvordan man håndterer en havkajak, lær teknikken og nyd en sejltur i smukke omgivelser på søerne i Ørestad Syd. Der vil også være mulighed for, at prøve en kajak på egen hånd under instruktørens opsyn.

Kurset varer ca. en time, og der er start kl. 11 og kl. 12

Det foregår under årets Søfest & Anderæs søndag den 30. august på molen for enden af Robert Jacobsens Vej.

OBS! Kurset kræver tilmelding og der er begrænsede pladser tilbage. Skriv til Anne Rask på arv@orestad.net eller ring til os mellem 10-16 på 29840071.

Se mere om aktiviteterne på http://www.orestadkulturdage.dk/