Alle grundejerforeninger i Ørestad er medlemmer af Ørestad Vandlaug. Det gælder også By & Havn. Desuden er Københavns Kommune repræsenteret ved Center For Park & Natur.

Ørestad Vandlaug er en forening, men fungerer som en driftsorganisation, der bestyres af Ørestads grundejerforeninger. Vandlauget har personale ansat til den daglig drift af kanalsystem og renseanlæg på vandlaugets hovedkvarter ved siden af Metroselskabet i Ørestad Syd.

Det fælles sekretariat, GFS Ørestad, repræsenterer Ørestad Vandlaug på lige fod med de øvrige grundejerforeninger.