Nu behøver man ikke længere benytte en bro for at komme tørskoet over Den Landskabelige Kanal på Grønningen i Ørestad Nord – man kan trække sig over i en trækfærge.

På trækfærgen kan man ved hjælp af et reb trække sig selv over kanalen på det stykke, der ligger lige bagved DR Koncerthuset.

Den alternative færge er finansieret af Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter og Ørestad Vandlaug og udspringer af et fælles ønske i de to foreninger om at skabe gode rammer og muligheder for at beboere, ansatte og gæster i Ørestad kan være aktive og have adgang til Ørestads bynatur.