På Grønningen er Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter gået i gang med at plante særlige bede, der skal tiltrække truede arter af bier og sommerfugle og forbedre deres levevilkår i Ørestad Nord.

Foto: By & Havn

I de nye insektvenlige bede bliver der bl.a. plantet brændenælder og kællingetand, der er gode
udklækningssteder for sommerfuglelarver. Skovjordbær og salvie, mynte og timian er yndlingsmad for både sommerfugle og bier.
Smukke blomster som solhat, kattehale og sommerfuglebuske producerer masser af lækker pollen og nektar, som insekterne godt kan lide. Blandingen af forskellige planter og blomster sørger for, at der er mad til insekterne hele sæsonen.
Glæd dig til sommer, hvor du kan opleve insekter og blomsterbede i fuldt flor.