Kom og sig hej til os på Ørestad Kulturdag 2020. Vi svarer på spørgsmål og fortæller om grundejerforeningernes projekter og den bæredygtige drift og udvikling i Ørestad.

På Ørestad Kulturdag 2020 kan du bl.a. møde GFS Ørestads driftschef Christian (th.) og bydelsinspektør Anders (tv.)

Har du spørgsmål til Ørestads drift og udvikling? Er du nysgerrig på, hvordan grundejerforeningerne er organiseret, eller hvordan Vandlauget passer bykanalerne?

Kom og tal med os på Kulturdagen i GFS Ørestads pavillon. Her kan du møde driftschef Christian og bydelsinspektør Anders, Kim fra Ørestad Vandlaug og gartnerne i Grøn Vækst.

Nu med Ønsketræ
Hvad savner du i din bydel? Skriv dine ønsker til Ørestads drift og udvikling ned og hæng dem på vores Ønsketræ. Vi sørger for blæk og papir. Alle ønsker bliver læst! Vi glæder os til at læse jeres idéer.

Ørestad Kulturdag 2020 finder sted lørdag den 5. september fra kl. 10 i Arenakvarteret. Hele programmet kommer online i midten af august på orestadkulturdage.dk.