Der kommer flere og flere hundeejere til bydelen, og stierne og de grønne områder bruges flittigt til hundeluftning. Nu har Ørestad fået en halv million hundeposer mere i beholdningen - og endnu mindre grund til at lade lorten ligge.

Thumbs up! Ørestad har fået en halv million hundeposer i et enkelt Ørestads-design. Foto: GFS Ørestad

Ifølge GFS Ørestads driftschef svarer en halv million poser til forbruget på ét år. Men antallet måtte egentlig godt have været endnu højere...

Tilbagevendende tema

Flere og flere beboere bemærker, at mængden af hundepøller i bybilledet udgør et væsentligt problem.

I gruppen Ørestad på Facebook er opråb til og fra hundeejerne f.eks. et tilbagevendende tema.

Ørestads driftsfolk kan også nikke genkendende til problemet. Det er og bliver de færreste, der synes, det er fedt at skulle lege jorden er giftig, når man gør brug af områderne eller f.eks. skal tilse et bed.

Om hundeposerne i Ørestad

  • Hundeposerne er betalt og opsat af de lokale grundejerforeninger
  • Tag venligst ikke flere end hvad du har brug for til din hund
  • Smid brugte poser i nærmeste affaldsspand - ikke i naturen
  • Der er 53 hundeposestandere og 232 affaldsspande på de arealer, grundejerforeningerne drifter
  • En halv million hundeposer svarer til Ørestads forbrug på et år