Ørestads grønne anlæg er stadig unge, men de rummer allerede fine naturkvaliteter. Samtidig er der stort potentiale. Fremfor at arbejde mod naturen, skal driften nemlig arbejde med naturen, hvilket vil skabe plads til den naturlige dynamik, som skal øge biodiversiteten i byområderne.


Driften i Ørestad skal skabe plads til naturlig dynamik. Nye driftstyper prøves af allerede nu


Hvilke driftsindsatser vil gøre den største forskel? Det er lige præcis det, grundejerforeningerne er ved at finde ud af. I 2020 og 2021 har driften nemlig afsat midler til dokumentation, evaluering og tilpasning af de nye tiltag, som prøves af.

Afprøver nye driftstyper
Allerede sidste år lod driften græsset vokse sig højt og vildt i to pilotområder i Byparken og på Grønningen. Forsøget fortsætter igen i år. I pilotområderne bliver græsset nu kun slået én gang om året, hvilket både tiltrækker insekter og sørger for, at nye plantearter blomstrer og sætter frø. Samtidig luger gartnerne kun nye arter ud, hvis de er invasive, og der afsættes flere midler til at overvåge og tilpasse levestederne for truede arter.

Derudover er der kommet øget fokus på at få flere bede, som er ekstra næringsfattige og vældig blomsterrige. Det skaber nemlig gode levevilkår for arter, der foretrækker den slags forhold. Det betyder fx, at disse bede ikke er blevet gravet op i foråret. I stedet får den naturlige dynamik forrang – til stor glæde for de bier, som bor i jorden.

Som på land, så i vand?
Torsdag i sidste uge begyndte Ørestad Vandlaug en undersøgelse af biodiversiteten i den Landskabelige Kanal, som snor sig igennem Grønningen. Vandplanter og fisk overvåges allerede i samarbejde med Rambølls biologer, men nu tager Vandlauget næste skridt. I samarbejde med SLA skal smådyr og insekter i kanalerne nemlig registreres. Idéen er at undersøge, om tiltagene på land også påvirker livet under overfladen. Undersøgelsen skal give driften et mere dækkende billede af dyre- og insektlivet i og omkring kanalerne.