Smugkig i programmet til Ørestad Kulturdag 2018

Lørdag d. 25. august indtager Ørestad Kulturdag Ørestad Nord under temaet ’Ørestad I Udvikling’. Ørestads største byfest byder endnu en gang på en dag fyldt med gode oplevelser.

“Vi er i fuld gang med planlægningen, og programmerne lander i Ørestads postkasser i uge 33,” siger projektleder Arendse Noes Jørgensen.

Årets program indeholder over 40 forskellige aktiviteter arrangeret af Ørestads mange aktører og styregruppen bag Kulturdagen. Det trykte program omdeles til alle hustande i hele Ørestad.

Hvis du har svært ved at vente, kan du smugkigge i programmet på www.orestadkulturdage.dk.